Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 161 de betegner ikke bestemte Sorter indenfor de to ovenfor nævnte Grupper; saaledes faas t. Eks. Snittebønner baade af Sværd-Stang- bønne og af Sværd-Krybbønne. Ligeledes har man Voksbønner saavel af de højt voksende som af de lave Former. De brune Bønner (Frø- ene), som er meget anvendte t. Eks. til Skibsproviantering, faas af Kryb-Bønner; ligesaa de gule. Brune Bønner avles og forhandles især i Ungarn og Holland. Tørrede Bønner indeholder 13.60 pCt. Vand, 23—24 pGt. Ægge- hvidestoffer, 2.28 pGt. Fedt, 53.63 pCt. Kulhydrater (Stivelse især) m. m. De synes altsaa at være særdeles nærende, men er vanskeligt fordøjelige. I det af Bønner fremstillede Bønnerne 1, der og- saa skal anvendes til Sminke, er Ægge- hvidestoffer og Kulhydrater meget lettere fordøjelige end i de ikke forai'bejdede Bønner. Ogsaa af den som Prydplante almin- delige og vel kendte Pi'albønne (P. mul- tifloras) med skarlagenrøde Blomster og flerfai'vede Frø benyttes Frø og Bælge undertiden. I Troperne spiller andre Arieren Rolle, saaledes M ungo-Bønne eller Sansibar-Ært (P. immgo), der har hjemme i Ostindien, men dyrkes i alle Troper i mange Varieteter; dens Frø, der ikke er mere end en Tredjedel af almindelige Ærters Størrelse, er en meget yndet Spise. Endvidere benyttes Frøene af Maane-Bønne (P. lunatus). En meget gammel Kulturplante, hvis Betydning i Norden kun er ringe, men som i sydlige Egne af Europa endnu spiller nogen Rolle, er Heste-Bønnen (Faba valgavis), der ikke er i Slægt med Bønner, men staar nærmest ved de vel kendte Foderplanter af Slægten Vikke. Den er en enaarig, omtrent meterhøj Urt, der er temmelig stiv og derfor hverken Fig. 134. Snittebønner. 2/s nat. Størr. (Efter Vilinorin.) slynger sig som Bønnerne eller klatrer som Ærterne; Bladene bærer da heller 135). Dens Blomster er hvide med to gene bliver 10 Cm. lange eller derover; de ingen Klatretraade (Fig. sorte Pletter, og Bæl- store Frø er omgivne af et svampet Væv. Hestebønnens Hjem er ukendt; muligvis har den hjemme i Egnen Syd for det kaspiske Hav, maaske ogsaa i Nord-Afrika. Frø er fundne i Levningerne fra Pælebygningstiderne i Syd-Europa, og man 21