Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
1G3
De blaa eller hvide Blomster sidder i langstilkede og faablomstrede
Klaser; Bælgene er korle og indeholder 2 Frø, der er hvide, grønne
eller brune. Planten er aldrig funden i vild Tilstand; maaske stam-
mer den fra Landene om Middelhavet eller fra Vest-Asien. Nu
dyrkes den almindelig i det mellemste og sydligste Europa, dels
Sommer-Linse i forskellige Former, dels Vinter-Linse, der saas i Ef-
teraaret og overvintrer godt i milde Egne, og som yder mere end de
første. Linser benyttes overordentlig meget i Fastetiden; de inde-
holder 27 pCt. Æggehvidestoffer og maa vel anses for meget næ-
rende. Et i Midten af forrige Aarhundrede med megen Reklame
udbudt Humbugslægemiddel, Ervalenta (eller senere Reva 1 en t a)
arabica, der solgtes i store Mængder
og til relativt meget høje Priser, be-
stod især af Linsemel.
Af Spansk Linse (Lathyrus sa-
tivus) og en anden Fladbælg (L. cicero),
spises Frøene, der skal smage som
Æi'ter; begge lever i Middelhavslan-
dene. Hos Spansk Linse er Bælgene
forsynede med »Vinger« langs Klap-
pernes øvre Sammenvoksningslinje.
Engelsk Ært (Lotus tetragonolobus)
med purpurrøde Blomster og 4-vin-
gede Bælge dyrkes, især i England,
som Køkkenurt.
Kiker ært, norsk Buker t (Cicer
arietinum) er en fodhøj, kirtelhaaret
og enaarig Bælgplante med zigzagbøjet
Stængel, uligefinnede Blade, hvis Smaa-
blade er savtakkede, og hvide og bleg-
blaa Blomster, der sidder enkeltvis i
Fig. 136. Toppen afen Linseplante
med Frugt og Frø, de sidste i 2/8
nat. Størr. (Efter Elfving).
Bladhjørnerne; Bælgen har 1—2 store,
hvide, røde eller sorte Frø, der i
umoden Tilstand har Lighed med
Hovedet af en Vædder (aries); der-
efter Navnet arietinum. Kikerærtens Hjem er ikke nøje kendt, maa-
ske er det Orienten; dette staai' i Forbindelse med dens høje Alder
som Kulturplante. Den dyrkes i flere Varieteter i Syd-Europa og
Orienten; dens melrige Frø er en almindelig og yndet Føde, saale-
des har de i Spanien stor Betydning som Folkenæringsmiddel. I
Nillandene spises de unge Bælge i raa, kogt eller ristet Tilstand.
Ogsaa i Tyskland, hvor Frøene bruges til Kafiesurrogat, dyrkes
Kikerærten hist og her, men den er ganske uden Betydning i
Norden.
I Tilslutning til de ovenfor omtalte Bælgplanter nævner vi her
en Plante, der for saa vidt ikke hører til Køkkenui'tex-, som den er
et Træ, nemlig Peberrod træet (Moringa oleifera). Det har et