Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 1G3 De blaa eller hvide Blomster sidder i langstilkede og faablomstrede Klaser; Bælgene er korle og indeholder 2 Frø, der er hvide, grønne eller brune. Planten er aldrig funden i vild Tilstand; maaske stam- mer den fra Landene om Middelhavet eller fra Vest-Asien. Nu dyrkes den almindelig i det mellemste og sydligste Europa, dels Sommer-Linse i forskellige Former, dels Vinter-Linse, der saas i Ef- teraaret og overvintrer godt i milde Egne, og som yder mere end de første. Linser benyttes overordentlig meget i Fastetiden; de inde- holder 27 pCt. Æggehvidestoffer og maa vel anses for meget næ- rende. Et i Midten af forrige Aarhundrede med megen Reklame udbudt Humbugslægemiddel, Ervalenta (eller senere Reva 1 en t a) arabica, der solgtes i store Mængder og til relativt meget høje Priser, be- stod især af Linsemel. Af Spansk Linse (Lathyrus sa- tivus) og en anden Fladbælg (L. cicero), spises Frøene, der skal smage som Æi'ter; begge lever i Middelhavslan- dene. Hos Spansk Linse er Bælgene forsynede med »Vinger« langs Klap- pernes øvre Sammenvoksningslinje. Engelsk Ært (Lotus tetragonolobus) med purpurrøde Blomster og 4-vin- gede Bælge dyrkes, især i England, som Køkkenurt. Kiker ært, norsk Buker t (Cicer arietinum) er en fodhøj, kirtelhaaret og enaarig Bælgplante med zigzagbøjet Stængel, uligefinnede Blade, hvis Smaa- blade er savtakkede, og hvide og bleg- blaa Blomster, der sidder enkeltvis i Fig. 136. Toppen afen Linseplante med Frugt og Frø, de sidste i 2/8 nat. Størr. (Efter Elfving). Bladhjørnerne; Bælgen har 1—2 store, hvide, røde eller sorte Frø, der i umoden Tilstand har Lighed med Hovedet af en Vædder (aries); der- efter Navnet arietinum. Kikerærtens Hjem er ikke nøje kendt, maa- ske er det Orienten; dette staai' i Forbindelse med dens høje Alder som Kulturplante. Den dyrkes i flere Varieteter i Syd-Europa og Orienten; dens melrige Frø er en almindelig og yndet Føde, saale- des har de i Spanien stor Betydning som Folkenæringsmiddel. I Nillandene spises de unge Bælge i raa, kogt eller ristet Tilstand. Ogsaa i Tyskland, hvor Frøene bruges til Kafiesurrogat, dyrkes Kikerærten hist og her, men den er ganske uden Betydning i Norden. I Tilslutning til de ovenfor omtalte Bælgplanter nævner vi her en Plante, der for saa vidt ikke hører til Køkkenui'tex-, som den er et Træ, nemlig Peberrod træet (Moringa oleifera). Det har et