Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Fig. 161. Den underjordiske Del af
Jordskokplanten; til højre foroven en
Jordskok; ca. naturlig Størrelse.
(Efter Vilmorin).
meget sent. Den stammer rimeligvis fra det nordøstlige Amerika,
og er i Midten af det 16de Aarh. kommen til Europa, hvor den
dyrkedes ret almindelig, indtil den fortrængtes af Kartoflen. Da
denne blev stærkt angreben af Kartoffelsvampen, traadte Jordskokken
i visse Egne atter noget i F'orgrunden, men den har aldrig haft og
vil heller ikke kunne faa nogen synderlig Betydning i Sammenlig-
ning med Kartoflens, bl. a. fordi dens Knolde indeholder færre Næ-
ringsstoffer og mere Vand end Kartoffelknoldene. Alligevel er Jord-
skokken vel værd at dyrke, i det smaa. Dens Knolde er godt skik-
kede til at anvendes i Husholdningen, og den er desuden af Værdi
som Foder for Kreaturerne, der
gerne æder den. Tilmed er Dyrk-
ningen meget let; Planten er meget
nøjsom og kan passende anbringes
paa et Stykke Jord udenfor Driften,
da den vanskelig udryddes, hvor den
først har faaet Indpas. Pasningen
kræver næsten intet Arbejde, og
Knoldene holder sig i Jorden Vinte-
ren over, medens Kartofler som be-
kendt ikke har den Egenskab, men
maa opgraves i Efteraaret og ned-
lægges i Kuler. Knoldene anvendes,
især i Belgien, ogsaa til Fremstilling
af Alhohol.
I varme Lande dyrkes en Del
Rodfrugter, blandt hvilke Batater
eller Søde Kartofler hører til de
vigtigste. De faas af Batat en (Ipo-
maea Batatas'), der hører til Snerlefamilien og ligesom vore Snerler
er krybende eller slyngende; Stænglen er over 1 M. lang og bærer
langstilkede, hjærtedannede og 3 —7-lappede Blade samt tragtfor-
mede, røde eller purpurfarvede Blomster (Fig. 162). Det er dog
ikke for de skønne Blomsters Skyld Bataten dyrkes, men af Hensyn
til de stærkt opsvulmede Rødder, der i stort Antal findes ved hver
Plante og i Almindelighed vejer fra 1 — 6 Kg., sjældnere indtil 25
Kg. Disse Knolde, som udvendig er hvide, gule eller rødlige, staar
i Henseende til Næringsværdi ikke meget tilbage for Kartofler; de
indeholder mere Sukker, deraf Benævnelsen: Søde Kartofler.
børt fra sit oprindelige Voksested, rimeligvis Central-Amerika,
har Batatplanten ved Dyrkning bredt sig til alle tropiske Lande og
er dér udviklet i en Mængde Former, der adskilles ved Knoldenes
Form og Farve ni. in. Ogsaa til subtropiske Lande er den ført, og
den dyrkes, i det smaa, i Syd-Europa, L Eks. i Spanien, hvortil
Columbus har overført den. Dyrkningen af Batater, der spiller en
overordentlig stor Rolle, er ikke forbunden med store Vanskelig-
heder; de kræver en tør, men ikke særlig næringsrig Jordbund.