Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

1 90 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 172. Pastinak, ca. 1I6 nat. Størr. (Efter Vilmorin). Lugt. Knoldene kan, syltede med Sukker, benyttes som Tilsætning til hvide Vine, som derved giver en Drik af Lighed med Ananas-Punsch, og af Frøene destilleres en aromatisk Olje, der bruges til Likører. Pastinak (Pastinaca sativa) hører til de faa Skærmplanter, der har gule Blomster; tillige ken- des den ret let paa de forholdsvis mindre stærkt delte Blade med blanke, lancetdannede og groft takkede Afsnit. Den har været dyrket i meget lang Tid, væsentlig af Hensyn til den kraftige Rod, der benyttes til Føde baade for Mennesker og Dyr, men Brugen af den staar meget langt tilbage for Brugen af Gulerod. Den forvildede Form er overordentlig hyppig i Danmark ved Veje, i Nærheden af Byer og i det hele paa dyr- ket Terræn. I gamle Dage brugtes bl. a. Frøene til Lægemiddel mod forskellige Sygdomme; Pa- stinak findes i denne Anledning nævnt hos Hen- rik Harpestreng. — Som Pastinak benyttes Per- sillerod, Roden af Have-Persille (S. 175). Sjældnere dyrkede i Norden er Kørvel roe (Chaerophyllum bulbosum) fra Mellem-Europa og Sukkerrod (Szum sisarum), der har hjemme i Central-Asien; den første har en roeagtig Rod og er toaarig, den anden (Fig. 173) har et Knippe af lange, hvide Rødder og er fleraarig. Begge Artei's Rød- der anvendes i Husholdningen til Gemyse. Sukkerroden, som har været i Kultur i lange Tider, dyrkes almindelig i alle varmere Dele af Europa; den indeholder rigelige Mæng- der af Sukker, saa meget, at den endog visse Steder er blevet benyttet til Fremstilling af Sukker og Brændevin. — I andre Verdensdele spises Rødderne af visse andre Skærmplanter. De lange, mørke Rødder, der er afbildede i Fig. 174, hører til Sko rso nerep la ri- te n (Scorzonera hispanica); de kendes bl. a. let ved, at de udsondrer en hvid Saft, Fig. 173. Sukkerrod. Planlen form. ca. 20 Gange, Roden 8. (Efter Vilmorin).