Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
altid advares, men iagttages visse Forholdsregler kan man rolig nyde
de i Naturen samlede Svampe. For det første kræves et vist Kend-
skab til giftige og ikke giftige Svampearter; er man ikke aldeles
sikker i sin Viden om en eller anden Svamps Egenskaber i denne
Henseende, bør man selvfølgelig ikke spise den. Et grundigt Kend-
skab til Svampene kan synes at være en ret hindrende Fordring at
stille for Svampeindsamling, men i Virkeligheden kan de faa vigtig-
ste, og særlig den vigtigste af dem alle, som omtales nedenfor, let
kendes igen. Kun i tørt Vejr maa Svampe indsamles; i fugtigt Vejr
gaar de meget let i Forraadnelse og forraadnede Svampe, selv de
spiselige, kan ligesom alle forraadnede Fødevarer være livsfarlige.
Kun unge Individer maa tages. Helst maa de nydes tilberedte, og
Tilberedningen ske hur-
tigst muligt. Svampene
udtrækkes med kogende
Vand (hvori lidt Eddike,
Citronsaft eller Salt);
denne »Suppe« kastes
bort, maa ikke spises.
Derefter tilberedes Svam-
pene i den ønskede
Form. Det berettigede
i at benytte Svampe som
Fødemiddel beror deis
paa deres Velsmag, dels
paa deres rigelige Ind-
hold af Næringsstoffer,
selv om disse vel for
Mindstedelen kan fordøj
es af en Menneskemave.
Ægte Champignon inde-
holder i lufttørret Til-
Fig. ISO. Champignon. stand 33.84 pCt. kvæl-
stofholdige Substanser;
friske er de som bekendt meget vandholdige, indeholder omtrent
92 pCt. Vand.
Af den store Mængde spiselige Svampe kan kun faa finde Om-
tale her. Først og fremmest Ægte Champignon (Psalliota cam-
peslris') som Repræsentant for Paddehattene. Den er udbredt i hele
Europa, Nord-Afrika og Nord-Amerika. I Danmark og Norge finder
man den hyppig paa Marker og Enge, i Haver og Skove i Tiden
fra Maj—Oktober, men mest i Efteraaret. I Jordens øvre Lag lever
den i Form af hvide, sammenspundne og ofte ligesom laadne Traade
(Mycelium), der har samme ejendommelige fine Lugt som den over-
jordiske Svamp. Og fra disse Traade vokser Paddehattene frem —
først viser de sig over Jorden som smaa, næsten kuglerunde Lege-
mer, senere bliver de lidt langstrakte; deres hvide Farve gør dem