Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
196 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE altid advares, men iagttages visse Forholdsregler kan man rolig nyde de i Naturen samlede Svampe. For det første kræves et vist Kend- skab til giftige og ikke giftige Svampearter; er man ikke aldeles sikker i sin Viden om en eller anden Svamps Egenskaber i denne Henseende, bør man selvfølgelig ikke spise den. Et grundigt Kend- skab til Svampene kan synes at være en ret hindrende Fordring at stille for Svampeindsamling, men i Virkeligheden kan de faa vigtig- ste, og særlig den vigtigste af dem alle, som omtales nedenfor, let kendes igen. Kun i tørt Vejr maa Svampe indsamles; i fugtigt Vejr gaar de meget let i Forraadnelse og forraadnede Svampe, selv de spiselige, kan ligesom alle forraadnede Fødevarer være livsfarlige. Kun unge Individer maa tages. Helst maa de nydes tilberedte, og Tilberedningen ske hur- tigst muligt. Svampene udtrækkes med kogende Vand (hvori lidt Eddike, Citronsaft eller Salt); denne »Suppe« kastes bort, maa ikke spises. Derefter tilberedes Svam- pene i den ønskede Form. Det berettigede i at benytte Svampe som Fødemiddel beror deis paa deres Velsmag, dels paa deres rigelige Ind- hold af Næringsstoffer, selv om disse vel for Mindstedelen kan fordøj es af en Menneskemave. Ægte Champignon inde- holder i lufttørret Til- Fig. ISO. Champignon. stand 33.84 pCt. kvæl- stofholdige Substanser; friske er de som bekendt meget vandholdige, indeholder omtrent 92 pCt. Vand. Af den store Mængde spiselige Svampe kan kun faa finde Om- tale her. Først og fremmest Ægte Champignon (Psalliota cam- peslris') som Repræsentant for Paddehattene. Den er udbredt i hele Europa, Nord-Afrika og Nord-Amerika. I Danmark og Norge finder man den hyppig paa Marker og Enge, i Haver og Skove i Tiden fra Maj—Oktober, men mest i Efteraaret. I Jordens øvre Lag lever den i Form af hvide, sammenspundne og ofte ligesom laadne Traade (Mycelium), der har samme ejendommelige fine Lugt som den over- jordiske Svamp. Og fra disse Traade vokser Paddehattene frem — først viser de sig over Jorden som smaa, næsten kuglerunde Lege- mer, senere bliver de lidt langstrakte; deres hvide Farve gør dem