Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

206 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 189. Barres-Roe, ca. 1/6 nat. Størr. (Efter Vilmorin). hvidt Kød, og som vokser med J/3 over Jorden, »Barres*, halvlang og gul og med ca. 2/3 over Jorden (Fig. 189), og »Eckendorfer«, halvlang, cy- lindrisk, rød, gul eller hvid. Bedens Kulturformer kan følges tilbage til ca. 500 Aar før vor Tids- regning. I den græske og romerske Oldtid benyttedes kun en Slags Blad- bede. Først i den nyere Tid faar Fo- derbeden nogen Betydning, særlig i Løbet af forrige Aarhundrede, og i vore Dages Landbrug spiller den en overordentlig stor Rolle som Foder- plante for Størstedelen af Europa; den egner sig især til Føde for Malkekvæ- get. For Danmarks Vedkommende tri- ves den bedst paa Øerne og i det sydlige Jylland, idet den kræver ret rigelig Varme, og kun hvor denne findes i tilstrækkelig Mængde, kan give et ordentligt Udbytte; tillige er den Jordbunden. ret fordringsfuld overfor Efter Runkelroen har Hvidroe eller T u rn i p s størst Betydning i Danmark; den kræver mindre Varme og er mere nøjsom med Hensyn til Jordbundsforholdene end Runkelroen, men er mindre næringsrig end denne. Den er en Form (rapifera) af Rybs (Bras- sica rapa), der ligesom Have-Kaal hører til Kaal-Slægten, og er meget nær be- slægtet med den som Ukrudt hyppige og ret besværlige Ager-Kaal; den skiller sig væsenligst derfra ved sin meget stærkt, kødet opsvulmede Rod. De dyr- kede Turnips deles gerne i »Hvidkøde- de« og »Gulkødede«, og indenfor begge Grupper findes baade lange og runde Former, der har meget forskellig Farve. Alle er de toaarige, men høstes natur- ligvis i det første Aar. De bedste For- mer er opstaaede (saaledes alle de gul- kødede) i England og Skotland, hvis fugtige Klima skal tiltale Turnips sær- deles. Helt op til Vardø (70° 22') dyr- kes den i Norden som Foderurt. Des- uden dyrkes visse Former af Hvidroe Fig. 190. Turnips, rund, hvid og med grønt Hoved. (Efter S. Lund og Kiærskou). i Haver som Køkkenurter; der gives baade tidlige og sildige Former, t. Eks. »Majroer« og »Bortfelder Roer«.