Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
tilstede. I Kærnen findes iøvrigt en Del F'edt (25—35 pCt.), Stivelse
o. 1. (28 pCt.) og kvælstofholdige Sloffer (6.12 pCt.).
Kulturen af Muskatnødtræet er ret primitiv, da den mest drives
af Indfødte; Formeringen foregaar ved Frøudsæd. Naar Planten
første Gang blomstrer, undersøger man, hvilke Træer er hanlige,
og af disse fjærner man de fleste, saaledes at der kun bliver omtrent
et Hantræ paa hver tyve Huntræer. Træerne kan i en lang Aar-
række vedblive med at give Frugt. De modne Frugter nedplukkes
forsigtig og det ydre kødede Lag fjernes (ofte anvendes det, saavel
paa Stedet som, nedlagt i Sukker eller Eddike, i Europa), hvorefter
Muskatblommen tages af og lægges til Tørring for sig, medens Nød-
derne som nævnt behandles paa anden Maade.
Handelen med Muskatblomme og -Nød er temmelig betydelig og
foregaar især over Holland og London, hvortil der aarlig indføres
ca. 350,000 Kg. af Muskatblomme og ca. l3/4 Miil. Kg. af Nødderne.
Det har rimeligvis været Araberne, der først gjorde Europa be-
kendt med Muskaten, dog er der maaske fundet Rester af Muskat-
nødder i ægyptiske Grave. Længe kendte man Varen, inden man
vidste, hvorfra den stammede, og først Portugiserne opdagede dens
Hjemstavn. Da Hollænderne senere i 1605 fordrev Portugiserne fra
»Krydderøerne», fik de Enehandelen med Muskat og gennemførte
deres Monopol med jærnhaard Strænghed; de søgte at udrydde
Træerne fra alle andre Øer end deres egne (især Banda og Am-
boina), og de drev det endog til at ødelægge betydelige Mængder
af den færdige Vare, for at dens Pris ikke skulde synke paa Grund
af for stor Tilførsel. Muligvis skyldes den ovenfor omtalte Behand-
ling af Nødden med Kalk ogsaa blot en Reminiscens fra den Tid,
idet Hollænderne ved at dræbe Kimen forhindrede Muligheden for
at faa Planten saaet andre Steder, end hvor de selv ønskede det.
Nu er den Tid forbi, men endnu er navnlig Banda-Øerne Hoved-
pladsen for Muskatdyrkningen; i den seneste Tid er man dog ogsaa
med Fremgang begyndt Avlen i Vestindien og Afrika. — Adskillige
andre My ristica-Arter benyttes som Surrogater for eller Forfalsk-
ninger af Muskat, saaledes navnlig Bombay-Muskatnød (M. ma-
labaricd), der er fuldstændig uden Aroma, og Han-Muskatnød
(M. fatua), der kun har ringe Aroma; derimod synes Papua-Mu-
skatnød (M. argentea) at besidde næsten samme Egenskaber som
den ægte; den vokser paa Ny-Guinea.
Vi gaar nu over til Muskatfamiliens Slægtninge, den ogsaa tidli-
gere omtalte Lavrbærfam ilie, hvis egentlige Udbredelsesomraade
er Troperne, om end det rigtige Lavrbærtræ (se S. 211) og adskil-
lige andre trives under mindre varme Kaar. Af de mange herhen
hørende Krydderplanter skal vi lige nævne Amerikansk Muskat
(Cryptocarya moschata), der i Brasilien undertiden benyttes som
Muskat, og Pikurimbønner, Frøkærnerne af Nectandra pychury,
der hører hjemme sammesteds; men ellers vil vi kun gaa lidt nøjere
ind paa det, der i daglig Tale kaldes Kanel. Det er Barken af for-