Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

252 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE en slet og ret Fordampning af Vand, men der foregaar tillige Om- dannelser i Bladene; saaledes forandres deres rige Stivelsesindhold til Sukker, som delvis atter omdannes. Tørringen maa ikke gaa for hurtig og skal ske ved saa vidt mulig jevn Temperatur og middels Fugtighed. Efter Tørringen bundtes Bladene sammen og lægges i store Stabler for at undergaa en Gæring, en saakaldt Fermenta- tion. Temperaturen i Stablerne, der ofte er kæmpemæssige i Om- fang (de kan indeholde indtil 40,000 Kg.), stiger i Løbet af nogen Tid til over 50° C., hvorpaa man afbryder Gæringen ved at flytte om paa alle Bundterne og atter bygge nye Stabler af dem, saaledes at Gæringen tager fat igen. Saaledes gør man nogle Gange, indtil man synes, at alle Bundterne er ens »fermenterede«, og at Tobakken er saa god, som den kan blive. Ved Fermentationen afgiver Bladene en Del Vand, og de under Tørringen begyndte Omdannelser fort- sættes under andre Former; der bortgaar Kulsyre og forskellige an- dre Syrer; ogsaa Nikotin-Indholdet formindskes. Gæringen skyldes Bakterier, men man er endnu ret uvidende om disses Virkemaade; dog synes det at være flere forskellige Bakterie-Arter, som er virk- somme i de forskellige Lande, saaledes at der er Mulighed for, at man i Fremtiden ved Tilsætning af de rigtige Bakterier kan opnaa en sikrere og bedre Fermentation end nu, hvor man maa lade Til- fældet raade. Efter endt Gæring er Tobakken færdig til Forsendelse og pakkes derfor, efter at der er sket en omhyggelig Sortering. Vi kan ikke her faa Lejlighed til at komme nærmere ind paa den for- skellige Fremgangsmaade, efter som man vil fabrikere Røgtobak, Snustobak eller Skraatobak. For begge de sidstes Vedkom- mende tilsættes der til Bladene forskellige Saucer, indeholdende aro- matiske Stoffer, Afkog af Rosiner eller Svedsker o. a., og de under- kastes en ny Gæring ved højere Temperatur. Røgtobakkens Be- handling er forskellig for Pibetobaks, Cigarers og Cigaretlers Ved- kommende; særlig Omhu kræves derved Fremstilling af det yderste Blad, det saakaldte Dæksblad, paa Cigarer. Tobaksblade indeholder, naar de er tjenlige til Brug, en Mængde Stoffer, hvoraf nogle skaffer dem deres Aroma og Smag, andre, særlig Kalisalte, betinger deres Brændbarhed; der findes flere æteri- ske Oljer, endvidere det stærkt lugtende Tobakskamfer eller Niko- tianin og det giftige Alkaloid Nikotin; dette sidstes Mængde varie- rer fra 1/2 til 4 pCt., men det er ikke det eneste giftig virkende Stof, hvad der bedst viser sig ved, at Tobaksbladenes »Styrke« ikke staar i Forhold til deres Nikotinmængde; saaledes indeholder f. Eks. de stærke Havanacigarer ret lidt Nikotin. Af de mange i Handelen gaaende Tobaks-Sorter, der ofte iiar Navn efter Avlsstedet, egner nogle sig bedst til Pibetobak, andre til Cigaretter, atter andre til Cigarer og de ringere til Skraatobak og til Snustobak. Højest i Kurs er Havan atobak, der avles paa et vist Distrikt paa Cuba, og næsten udelukkende anvendes til Cigarer; Portoricotobak bruges derimod mest til Pibetobak, ligesaa Vene-