Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
PLANTEVERDENEN 1 MENNESKETS TJENESTE
Roden af visse store, fleraarige Ensian-Arter, der oftest har gullige
Blomster (Gentiana lulea o. a.). Det er alle Bjærgplanter, hvoraf dc
fleste har hjemme i Mellem-Europas Bjærge, en enkelt, Genliana
purpurea, ogsaa paa Norges Fjælde, hvor den har været indsamlet
som Lægeurt, og hvorved Ensianrod faar sin Plads blandt nordiske
Lægeplanter. Udtræk af den tørrede Rod har megen Anvendelse i
Medicinen og er en af Hovedbestanddelene i en Mængde styrkende
Bitre (Mavebitre o. 1.).
Som Middel mod Diarré benyttes undertiden et Udtræk af Nel-
likerod, Rodstokken af Feber-Nellikerod (Geurn urbanum), en i vore
Skove almindelig Urt med gule Blomster og haarede, indskaarne
Blade; den hører til Rosenfamilien. I Rodstokken indeholdes bl. a.
en æterisk Olje, et Bitterstof og Garvestof.
Æteriske Oljer findes endvidere i Pimpinellerod, Rodstokkene
af Pi m pi nelle (Pimpinella saxifraga og P. mag na), hvidblomstrede
Skærmplanter, der vokser vildt i Skandinavien og Mellem-Europa,
og i Baldrianrod, Rodstokken af Læge-Baldrian (Valeriana offi-
cinalis), en fleraarjg, meterhøj Urt med talrige, smaa, lyserøde Blom-
ster. Pimpinellerod anvendes mod Fordøjelsesbesværligheder og
mod Hæshed og Hoste, men har kun ringe Betydning. Baldrian-
rod er vigtigere; den har siden Oldtiden været benyttet og benyttes
den Dag i Dag som beroligende Middel overfor nervøse Lidelser.
Den friske Baldrianrod og forøvrigt hele Planten har en meget ejen-
dommelig, særdeles ubehagelig, gennemtrængende Lugt, der ogsaa
klæber ved de forskellige Udtræk, hvori der findes Baldrianrod, og
som gør Tilstedeværelsen af den let kendelig overalt. Mærkeligt
nok har Katte en udpræget Forkærlighed for denne Lugt; i Haver,
hvor Baldrianplanten dyrkes, kan de ødelægge den helt ved stadig
al ligge paa den og gnide sig mod den. Planten vokser almindelig
her i Nord-Europa paa Enge og i fugtige Skove; dog er Rodstokken
af den hos os voksende Plante ikke værdifuld som Lægemiddel, da
den indeholder for lidt æterisk Olje; den bedste Droge faas af Plan-
terne fra Bjærgegne (Mellem-Tyskland o. fl. Steder, hvor den ogsaa
dyrkes).
Hun de tunge (Cynoglossum officinale) er en toaarig, opret Urt
af Rubladedes Familie; den findes i Norden ikke sjældent ved be-
boede Steder og er let at kende paa de skiddent-røde Blomster,* den
bløde Behaaring og den ækle Lugt, der minder om Museurenlig-
heder. Roden af denne Plante indsamles i dens andet Aar, inden
den begynder at skyde sin Blonisterstængel op, tørres og anvendes
pulveriseret som en Bestanddel af Cyn o glos piller, et ret ofte brugt
Middel mod Hoste.
Et andet og hyppigere Lægemiddel mod Hoste er Altæasaft,
som bestaar af et sukkerholdigt Udtræk af Altæarod, Roden af
Læge-Stokrose (Althæa officinalis, Fig. 252). De skrællede og
tørrede Rødder indeholder en betydelig Mængde Slim foruden Sti-
velse, og Slimen kan trækkes ud ved Vand. Læge-Stokrosen er en