Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

280 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE to knoldformede Ammerødder, den ene mørk og svampet at føle paa, den anden hvidlig og fast; af den mørke har Planten skallet sig Stof til at vokse op og blomstre og har derpaa dannet den hvide, nye Knold, der skal gøre Nytte næste Foraar. Indholdet i Knol- dene er mest Stivelse og Slim, og de kogte og tørrede, hornagtige Knolde benyttes i Medicinen i vandige, slimede Afkog, der har en mildt stoppende Virkning. Her vil det være paa sin Plads at indskyde den Bemærkning, at selv om de nu nævnte og ogsaa de følgende Lægeplanter findes i Norden, er det ikke sagt, at de hos os indsamles til medicinsk An- vendelse; thi dette er næppe Tilfældet med mange af dem. Næsten a)le Droger, der benyttes paa vore Apoleker, indføres fra Udlandet, ganske uanset om Slamplanten lever hos os eller ej. Fig. 254. Bark af Tørstetræ. Blandt de nordiske Lægeplanter, hvis overjordiske Dele benyttes i Lægevidenskaben, begynder vi med dem, hos hvilke de virksomme Stoffer lindes i Blade, Bark eller andre vegetative Dele. Det eneste nordiske Træ, hvis Bark har større medi- cinsk Anvendelse, er Tørstetræ (Rhamnus frangula el. Frangula aluns'), et lille Træ, der er almindelig i fug- tige Skove og Krat hos os; det har helrandede aflange lilade, uanselige Blomster og smaa, bæriignende Frug- ter, som først bliver røde og saa sorle. Barken er graabrun og forsynet med tværstillede lysere Barkporer (se Fig. 254). Den anvendes meget i Medicinen som atførende Middel og kaldes gerne Fran g ulab ar k ; samme Virkning har Casca rasagrada Bark, som faas af en nær Slægtning af Tørstetræ, den nord- amerikanske V r i e t o r n (Rhamnus purshiana). Begge Droger har den Ejendommelighed, at de maa lagres mindst ét Aar, da den friske Vare fremkalder Brækning. Tørstetræs Ved har en Del Anvendelse til Snedkerarbejder og især som Trækul lil Krudtfremstilling. En i hele Norden udbredt Sumpplante er Bukkeblad (Meny- anlhes Irifoliata), hvis trekoblede, noget kødede Blade og smukke, frynsede, lyserøde-hvide Blomster gør den let kendelig; den hører til Ensianfamilien og indeholder ligesom den førnævnte Ensian et Bitterstof, der har mavestyrkende Virkning, og for hvis Skyld Udtræk af de tørrede Blade benyttes i Medicinen. En anden grumme almindelig nerdisk Plante er Følfod (Tussi- lago farfarus), som er en af de værste Ukrudtsplanler paa frugtbar Mark; det er en Kurvblomst, hvis gule, bladløse Blonisterskud er velkendte som hørende til de første Foraarsbebudere; Bladene, der er rundagtig-hjærtedannede, grønne paa Oversiden og hvidfiltede paa Undersiden, kommer først til Udvikling efter Afblomstringen; de indeholder et Bitterstof og Slim og benyttes som Afkog mod Hals- onder (er f. Eks. en Bestanddel af »Brystté); deres Anvendelse er