Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

282 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE og Pigæble er de mest kendte. Dette Stof, der kan udvikles i ren liistand af Planlerne, virker stærkt ophidsende og krampegivende og er endog i ringe Mængde dræbende. I opløst Tilstand benyttes det paa Grund af den særegne Egenskab, at det udvider Øjets Pu- pil, hyppig i Øjenlægevidenskaben. Belladonnablade benyttes ikke ret meget som saadanne, men saavel de som Bulmeurtblade har bedøvende og derfor beroligende Virkning paa Nerverne. Omtrent paa samme Maade virker Stramoniuniblade, men de har en særegen Anvendelse, idet de ryges som Cigarer mod Astma. — Galnebær er en høj, buskagtig Urt med store, Fig. 257. Gren af Pigæble med Blomst og Frugt, form. (Efter Berg & Schmidt). mørkegrønne Blade og skiddent- violette Blomster i Bladhjørner- ne; Bærrene er sorte og blanke og ligner for en flygtig Betragt- ning Kirsebær. Paa Grund af de- res indbydende Udseende har de foraarsaget mange, ofte skæbne- svangre Forgiftninger, især hos Børn. Bulmeurt virker ikke saa tiltalende; den klæbrig haarede, graagrønne Urt med de skiddent- gule, violetaarede Blomster har et dystert Udseende; Frugten er hos denne (og hos Pigæble) en Kapsel med mange gule Frø, der anvendes i Medicinen i Cy- noglospiller(S.278).PigæblesNavn giver allerede tilkende, hvad der er iøjnefaldende hos den, nemlig dens piggede Frugt; iøvrigt er den ogsaa let kendelig paa sine store hvide, tragtformede Blom- ster og de fjernt tandede, grønne Blade. Den og Bulmeurt er en- og toaarige, medens Galnebær er fleraarig. Nærbeslægtet med Natskyggefamilien er de Maskeblomstrede, af hvilke Fingerbøl {Digitalis purpurea, Fig. 258) er en kendt Pryd- plante og tillige en vigtig Lægeplante. Den ranke, ofte meterhøje Urt bærer forneden blødhaarede Blade, foroven en rigtblomstret, ensidig vendt Klase af nikkende, klokkeformede, violetrøde eller hvide Blomster. Fingerbøl er en Bjærgplante, som er udbredt i det vestlige Europa, fra den spanske Halvø til Trondhjem, og i Mellem- Europas Bjærge; de vildtvoksende Planters Blade skal indeholde mere af de virksomme Stoffer, særlig Digital in, end de dyrkede. Udtræk af de tørrede Blade benyttes meget ved Hjertesygdomme, idet det hjælper til at gøre Hjertets Sammentrækninger regelmæssi- gere, i større Mængde svækker det Hjertevirksomheden og foraarsa-