Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
LÆGE- OG GIFTPLANTER 287 roden. Man anvender enten den pulveriserede Rod eller ogsaa Ud- træk, og Medicinen benyttes især til at fremkalde Brækning, sjæld- nere sammen med Opium mod Diarré og Blodgang. Brækrodsplan- ten (Fig. 261) er en lille Busk af Krapfamilien; den har hjemme i Brasiliens og Bolivias Skove, hvor dens Rødder indsamles af de Indfødte og forsendes til Rio de Janeiro. Jala perod, knoldformede Rødder af Ipomæa (Exogoniiuri) purga af Snerlefamilien, og Senegarod, grenede Rødder af Polygala senega, af Mælkurtfamilien, benyttes begge som afførende Lægemidler. Jalape- planten er en slyngende Urt, der i sit Ydre minder om sin Slægt- ning Batatplanten (S. 182, Fig. 162); den har hjemme i Meksi- kos Bjærge, men dyrkes tillige i Brasilien, paa Jamaica og Ceylon. Plantens Værdi som Lægeplante beror paa Knolde- nes Indhold af en Harpiks, der virker afTørende. Senega-Mælke- urt er en fleraarig Urt med oprette, blomstrende Stængler og en grenet, ret tyk, gullig Rod; den lever i den tempere- rede Del af Nord-Amerika. Ro- den indeholder forskellige Stof- fer, og anvendes paa Grund af disse dels som afførende, dels som vanddrivende Middel. En anden nordamerikansk Urt, hvis Rodstok indeholder et stærkt aHørende Stof er Po- dophylluni peltatam af Berberis- familien. Planten har et gan- ske ejendommeligt Udseende, idet den overjordiske Del be- staar af en opret, nøgen, saftig Fig. 262. Blomstrende Gren af Lakrisplan- Stilk, der øverst bærer to store ten, formindsket. (Efter Baillon). haandfligede Blade og mellem disses Grund en eller faa gullighvide Bionister ; den kryber med sin vandrette Rodstok i den løse Muld i skyggefulde Skove. Ved at ud- trække den tørrede og pulveriserede Rodstok med Spiritus faar man en Opløsning, ud af hvilken man vinder et Pulver, det saakaldte Podofyllin. Dette er giftigt og har en voldsom afførende Virk- ning, hvorfor det maa benyttes med Forsigtighed. Det findes i flere Lægemidler, saaledes f. J3ks. i »Brandreths Piller«. I Vokseplads og Levevis minder Hydrastis canadensis om Podo- phyllum, med hvem den ogsaa er beslægtet, da den hører til den nærstaaende Ranunkelfamilie. Denne, hvoraf vi ogsaa her til Lands