Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆGE- OG GIFTPLANTER
287
roden. Man anvender enten den pulveriserede Rod eller ogsaa Ud-
træk, og Medicinen benyttes især til at fremkalde Brækning, sjæld-
nere sammen med Opium mod Diarré og Blodgang. Brækrodsplan-
ten (Fig. 261) er en lille Busk af Krapfamilien; den har hjemme i
Brasiliens og Bolivias Skove, hvor dens Rødder indsamles af de
Indfødte og forsendes til Rio de Janeiro.
Jala perod, knoldformede Rødder af Ipomæa (Exogoniiuri) purga
af Snerlefamilien, og Senegarod, grenede Rødder af Polygala senega,
af Mælkurtfamilien, benyttes begge som afførende Lægemidler. Jalape-
planten er en slyngende Urt, der i sit Ydre minder om sin Slægt-
ning Batatplanten (S. 182, Fig.
162); den har hjemme i Meksi-
kos Bjærge, men dyrkes tillige
i Brasilien, paa Jamaica og
Ceylon. Plantens Værdi som
Lægeplante beror paa Knolde-
nes Indhold af en Harpiks, der
virker afTørende. Senega-Mælke-
urt er en fleraarig Urt med
oprette, blomstrende Stængler
og en grenet, ret tyk, gullig
Rod; den lever i den tempere-
rede Del af Nord-Amerika. Ro-
den indeholder forskellige Stof-
fer, og anvendes paa Grund af
disse dels som afførende, dels
som vanddrivende Middel.
En anden nordamerikansk
Urt, hvis Rodstok indeholder
et stærkt aHørende Stof er Po-
dophylluni peltatam af Berberis-
familien. Planten har et gan-
ske ejendommeligt Udseende,
idet den overjordiske Del be-
staar af en opret, nøgen, saftig Fig. 262. Blomstrende Gren af Lakrisplan-
Stilk, der øverst bærer to store ten, formindsket. (Efter Baillon).
haandfligede Blade og mellem
disses Grund en eller faa gullighvide Bionister ; den kryber med sin
vandrette Rodstok i den løse Muld i skyggefulde Skove. Ved at ud-
trække den tørrede og pulveriserede Rodstok med Spiritus faar man
en Opløsning, ud af hvilken man vinder et Pulver, det saakaldte
Podofyllin. Dette er giftigt og har en voldsom afførende Virk-
ning, hvorfor det maa benyttes med Forsigtighed. Det findes i flere
Lægemidler, saaledes f. J3ks. i »Brandreths Piller«.
I Vokseplads og Levevis minder Hydrastis canadensis om Podo-
phyllum, med hvem den ogsaa er beslægtet, da den hører til den
nærstaaende Ranunkelfamilie. Denne, hvoraf vi ogsaa her til Lands