Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

294 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Ormefrø har ingen Virkning paa Bændelorm, dette er derimod Tilfældet med Kusoblomster (Kosoblomster), Hunblomsterne af et Træ, Ilagenia abgssinica, af Rosenfamilien (Fig. 270). Blom- sterne, der har rødligt Bæger og Yderbæger og hvidlige Kronblade, sidder i meget rigtblomstrede Stande; Bladene minder om Rosen- blade. Tiæet er tvebo, og kun Hunplanternes Blomster anvendes; det lever paa Abessiniens Højsletter, hvorfra den tørrede Droge ud- føres til Aden og videre til Europa; den har betydelig Anvendelse som Bændelorme-Middel. og Frø er ret mange; vi om- talte ovenfor Sennesbælge, og endvidere blandt Krydder- og Nydelsesplanter: Sort Sennep, Spansk Peber, Lavrbær, Stjer- neanis, Anis, Fennikel, Kori- ander, Muskatblomme, Karde- mome, Kalle (Koffein) og Ka- kao, hvis Fedtstof, Kakaosmør, har udstrakt Anvendelse som Lægemiddel; endelig er der ogsaa blandt Næringsplanter- ne nogle, som bør nævnes her, nemlig Hvede (Hvedesti- velse), Sukkerrør (Sukker som Tilsætning til Medicin), Man- deltræ (søde og bitre Mand- ler, Mandelolje, Biltermandel- vand), Oliventræ (Olivenolje) og Pomeranstræet (tørrede Pomeranser) o. fl. Af de un- der tekniske Planter nævnte De i Medicinen anvendte Frugter Fig. 271. Ricinus-Piante, stærkt formindsket, fede Oljer bruges i Medicinen: (Efter Baiiion). Rapsolje, Hørfrøolje (Linolje) og Hampefrøolje. Nogle andre fede Oljer har først og fremmest medicinsk Anvendelse; det er Ame- rikansk Olje, der faas ved Presning af Frøene af den til Vorte- mælksfamilien hørende Kristpalme (Ricinus communis, Fig 271). Planten kendes let paa de stjernenervede, indskaarne Blade; Blom- sterne er enten Hanblomster, der bestaar af en stor Mængde Støv- dragere omgivne af nogle grønlige Blade, eller Hunblomster, hvis Frugtknude udvikles til en pigget Kapsel, indeholdende 3 ret store Frø med marmoreret Overflade og en hvid Vorte i den ene Ende. Kristpalmens Hjemstavn er det tropiske Afrika, men den dyrkes i alle tropiske og halvtropiske Egne; den er en enaarig, mandshøj Urt, der endogsaa kan trives hos os som Prydplante. Frøene inde- holder 50—60 pCt. fed Olje samt i ringe Mængde et giftigt Stof, Ricin, der bliver tilbage ved Presningen, hvorfor Ricinuskager ikke