Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

LÆGE- OG GIFTPLANTER 301 megen Modgang at kæmpe med, men nu er Kulturen saa fremskre- den, at næsten al Kinabark faas af dyrkede Træer (Fig. 277). For at skalle sig Frø udsendte baade Hollændere og Englændere hele Ekspeditioner til Andesbjærgene; men de maatte mangen Gang vende hjem med uforrettet Sag, thi det var meget vanskeligt at finde de gode Sorter, særlig da de Indfødte naturligvis lagde dem alle mulige Hindringer i Vejen. Saaledes maatte den engelske Købmand, Lcd- ger’s Tjener, bøde med LiveL for at have skaffet Frø af en særlig god Sort (C. Ledgeriana) til sin Herre; nu er denne Sort den mest ansete af de paa Java dyrkede Kinatræer. Foruden paa Java dyr- kes Kinatræerne i Nilgiri-Bjærgene i Forindien, paa Ceylon og i den nyere Tid mange andre Sieder, hvor Klima og Jordbund egner sig dertil. Kinabarken indeholder cn hel Del Alkaloider, af hvilke Kinin og Cinkonin er de mest kendte og tilstede i størst Mængde (1 —12 pCt.). Den bedste og smukkeste Bark anvendes i Medicinen som saadan og benyttes lil Miksturer og Draaber (Kinadraaber, Robo- ransdraaber); men den meste Bark, den saakaldte Fabriksbark, be- nyttes lil Kininfremstilling; Kininen bruges gerne i Form af saltsure eller svovlsure Salte. hor Verdens aarlige Produktion af Kinabark har man ikke sikre Tal; man regnede i 1881, at 9 Mili. Kg. Bark indførtes til Europa. Nu er Produktionen ikke saa stor, fordi de moderne kemiske feber- stillende Midler (Antifebrin, Antipyrin o. s. v.) er bievne slemme Konkurrenter for Kininet; dog holder det sig endnu som det bedste Middel mod alle Malaria-Sygdomme. Undertiden indeholder Træernes Ved Stoffer, der har Betydning i Medicinen; dette er saaledes Tilfældet med Kvassiaved, der faas af en høj Busk, Quassia amara (Simarubacéernes Familie), der vokser i det nordlige Syd-Amcrika og i Vestindien; Veddet indehol- der et Bitterstof, der virker styrkende overfor Fordøjelsessvækkelse. En særlig Afdeling af Indholdsstoffer, der stammer fra Træernes Ved eller i alt Fald fra Planternes indre Væv, er dem, der gaar under Navnene Gummi, Balsam, Harpiks, Tjære o. s. v. Af disse findes der en stor Mængde, hvoraf en hel Række anvendes i større eller ringere Grad som Lægemidler. Vi kan kun ganske kort omtale dem. Devindes gerne enten 1) som Ud flod, der udsondres af Planten (frivilligt eller efter Udsnit), eller 2) ved Destillation af Plantedelen (med Vand eller tørt) og Fortætning af Dampene. I det nordlige Persien og Steppeegnene Nord for vokser nogle store Skærmplanter, der, naar de blomstrer, har Stængler paa ad- skillige Meters Højde; de har tykke Rodstokke, der indeholder gummi- og harpiksagtige, stærkt lugtende Stoffer. Herhen hører Dy- velsdræk, der vindes af Ferula-Arter og benyttes mod hysteriske Sygdomme, endvidere Galbanum, ogsaa af Ferula-Arter, og Ammo- niakgummi, af Dorema ammoniaeum; begge de sidste har Anven-