Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

316 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE stiske Lande er særdeles meget anvendt til Røgelsesofre. — En æte- risk Olje, der i og for sig næppe kan kaldes en Parfume, men som dog benyttes som liisætning til Parfumer og ved Sæbefremstilling (desuden lidt i Medicinen), er Eukalyptusolje, der faas ved De- stillation af Eucalyptus-Blade. Eucalyptus-Slægten (af Myrlcfamilien) har hjemme i Australien og Tasmanien og omfatter en Mængde Ar- ter, næsten alle Træer og deriblandt nogle af Jordens højeste Træ- arter (E. Amygdalina skal kunne blive 155 Meter høj). Et Par Arter, navnlig Febertræet (E. globulus, Fig. 288), plantes i andre Lande, saaledes Syd-Europa og Kalifornien samt Ostindien (Nilgiri- bjærgene). De vokser meget hurtigt og er meget bladrige, saaledes at de suger en Mængde Vand fra Jorden og lader det fordampe gennem Bladene; herpaa beror vistnok deres Ry for at gøre sum- pede Egne, f. Eks. den romerske Kampagne, mere sunde, idet de vii ker udtørrende paa Jordbunden. Af en stoi' Mængde Eucalyptus- Arler benyttes Veddet som værdifuldt Tømmer. — Den æteriské Olje har en behagelig krydret og kølende Lugt, der minder noget om Kamfer (se S. 304), et Stof, der uagtet dets faste Konsistens har sin Plads her blandt æteriske Oljer. 2. GUMMI-, BALSAM- OG HARPIKSPLANTER. Allerede under Lægeplanter blev der nævnt forskellige Gummi-, Balsam- og Harpiksplanter, men deres største Betydning har disse Planter dog til tekniske Formaal. Gu ni miarterne benyttes til Klæbning dels alene, dels som Bindemiddel for Farver (Akvarelfarver), endvidere som Tilsætning til Blæk, i Farverier og til Appretur, især for hvide Varer. De egentlige Gummiarter er faste, ret klare, men ikke krystallinske Stoffer, der ved Tilsætning af Vand opløses til tyktflydende, klæbrige Vædsker. De to vigtigste Grupper af Gummiarter, Arabisk Gum- mi og Tragantgummi, har vi allerede omtalt (S. 302). Her skal blot tilføjes Kirsebærgummi, som sveder ud af Kirsebæi'-, Blomme-, Aprikos- og Mandeltræer som lysegule til rødbrune, klare Draaber; den kan ikke opløses fuldstændig i Vand og klæber ikke saa godt som Arabisk Gummi, hvorfor den mest anvendes i Farve- riet (til Tøjtrykning). Paa Overgangen mellem Gummiarter og Harpikser staar de saa- kaldte Gummiharpikser, der bestaar af en Blanding af de to Slof- fer. Herhen hører de tidligere (S. 301) omtalte Dyvelsdræk, Galba- num og Ammoniakgummi, endvidere Gummigut, der vindes af en tropisk Plantcslægt Garcinia (hertil regnes det under Planter med saftige Frugter nævnte Mangostantræ, se S. 134); Gummiharpiksen er disse 1 ræers stivnede Mælkesaft; den faas ved at gøre skruefor- mede Indsnit i Barken, hvorved Saften flyder nedad den saaledes fremkomne spiralformede Rende og opsamles forneden i flade Be- holdere (Kagegunimigut) eller i Rør (Rørgummigut); den stivner i