Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 29 meligt Syn at se en stor bølgende Rugmark indhyllet i en Sky af Støvkorn, der føres afsted af en jævn Brise (»Rugen dræer«). Kun i godt Vejr og helst om Formiddagen er Rugblomsterne aabne; der- for har det for Frugtsætningens Skyld stor Betydning at faa Sol- skinsvejr nogle Dage, naar Rugen staar færdig til at dræ (Juni Maaned). Der dyrkes en hel Del forskellige Rugsorter, men dog ikke nær saa mange som Hvedesorter, og de Forskelligheder, der adskiller dem, er ikke videre store eller iøjnefaldende; det er især: Straaets Længde og Stivhed, Bladenes Bredde, Aksets Længde, Plantens Va- righed samt naturligvis Kornets Størrelse og Kvalitet. Den meste Rug, der dyrkes, er Vin ter-Rug, d. v. s. den saas om Efteraaret og høstes næste Eftersommer; lidt dyrkes der ogsaa af Vaar-Rug, som saas om Foraaret og høstes samme Aar. En særlig Sort en- delig bærer Navnet St. Hans-Rug (Fig. 14,5), fordi den saas ved Midsommertid; den skyder straks op og busker sig rigeligt, saaledes at den kan afhugges til Grønfoder eller afgræsses om Efteraaret for næste Efteraar at høstes for Kornets Skyld. I Danmark og Norge dyrkes St. Hans-Rug og Vaar-Rug kun lidt derimod en hel Række Sorter af Vinter-Rug. De i Danmark mest udbredte af disse er 1. Probsteier-Rug (Provsti-Rug), der stam- mer fra Probstei i Holsten, 2. S chia ns t ed ter-R ug (Fig. 14, s), der er opdrættet af en kendt Kornforædler W. Rimpau i Schlanstedt (Prøjsen), 3. Bretagne-Rug (Fig. 14,4), der rimeligvis stammer fra den nedenfor nævnte Sand-Rug og ved en Fejltagelse har faaet sit vildledende Navn, 4. Campine-Rug fra Gampine i Belgien, 5. Zee- lænder-Rug fra Zeeland i Holland, 6. Bestehorns-Kæmperug, der skal være fremkommet ved Krydsning mellem Probsteier-Rugen og en amerikansk Sort, og 7. Sand-Rug eller Hede-Rug, hvorunder man sammenfatter de mange ringere Sorter, der siden ældre Tider har været dyrkede og endnu dyrkes paa de daarlige Jorder især i Vest- jylland. De forskellige Sorter har hver sine Fortrin og sine Mang- ler. Sand-Rugen, der har smalle snoede Blade, fint Straa og smaa mørke Kærner, giver ikke nær saa stort Udbytte som de andre, men trives paa magrere Jord; paa godt behandlet, letmuldet Jord giver Bretagne-Rugen, der ligner Sand-Rugen i Blade og Straa, det bedste Udbytte. Schlanstedter-Rugen har den Fordel, at den paa Grund af sine tykke stive Straa ikke gaar saa let i Leje som de andre og egner sig derfor særlig for meget kraftig Jord. Hovedmassen af den avlede Rug anvendes til Brødfabrikation som sigtet eller usigtet Rugmel; vort danske Rugb rød, der er Ho- vednæringsmiddel hos os for fattig og for rig, er jo lavet af usigtet Rugmel, vort Sigtebrød af sigtet Rugmel, oftest blandet med Hve- demel. I Norge anvendes Rugmelet mest sigtet (Husholdningsbrød, Vørterkage), men ikke i den Udstrækning som hos os, da Fladbrød, der dér modsvarer vort Rugbrød, i Almindelighed ikke er lavet af Rugmel, men af Hvede- eller Havremel. Derimod er del svenske