Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
som ikke kan komme paa Højde med de egentlige Indigoplanter.
Imidlertid trængte Brugen af Indigo dog ret hurtigt igennem, men
er nu i Nedgang paa Grund af de kunstigt fremstillede blaa Farve-
stoffers Konkurrence. — Indigo findes ikke som saadant i Planten,
men dannes ved følgende Fremgangsmaade: de afskaarne Stængler
lægges i Vand, hvorved der hurtig opstaar en stærk Gæring, som
er tilendebragt i 1—2 Dage; Vædsken tappes derpaa over i andre
Beholdere og piskes og omrøres dygtig, saaledes at -Luftens Ilt kan
komme til at virke, og ved denne Behandling udskilles Indigo-
blaat (Indigo) som et pulverformet blaat Bundfald, der tørres og
gaar i Handelen i Tærninger. Det, der foregaar ved disse Proces-
ser, er, at et i Planten værende Stof, Indikan, spaltes under Dan-
nelse af et hvidt Stof, Indigohvidt, som udsat for Luftens Ad-
gang hurtig bliver til Indigoblaat.
For at anvendes til Farvning maa Indigo opløses, og hertil be-
nyttes flere forskellige Metoder, som vi ikke skal komme ind paa.
Indigo bruges først og fremmest til Farvning af Klæde, og spil-
ler endnu en ikke ringe Rolle, hvad Indførselstallet (10 Miil. Kg. i
1900 for Europas Vedkommende) noksom viser; det meste faas fra
Ostindien.
I Kina fremstilles Indigo undertiden af en Art Pileurt (Poly-
gonum linctoriurn).
Et vigtigt Farvestof til Blaafarvning er Hæmatoxy lin, der fin-
des i det sortrøde Kærneved af Blaa træ eller Kampechetræ (ffæ-
matoxylon campechcanum), et mellemamerikansk Træ af Bælgplan-
ternes Gruppe og nærbeslægtet med Gæsalpinierne (se ovenfor).
Det dyrkes nu i Meksiko, i Vestindien og paa Sundaøerne. Kun
Kærneveddet anvendes og benyttes gerne i raspet Tilstand. Det ko-
ges med Vand, hvorved Hæmatoxylinet ved Luftens Paavirkning
bliver til en stærk Farve. Blaatræ benyttes meget i Tøj farveriet
dels i raspet Form, dels som Blaatræekstrakt; det har den særegne
Egenskab, at det med forskellige Bejser kan give forskellige Farver
(sort, blaat, violet, graat, purpurrødt og alle mellemliggende Nuan-
cer); dets vigtigste Anvendelse er til Uld- og Silkefarvning.
8. GARVEPLANTER.
Plantestoffers Anvendelse til Garvning af Skind beror paa et
Indhold af Garvesyre, et hvidt Pulver, der er opløseligt i Vand
og i opløst Tilstand findes særdeles almindeligt i Planternes Væv.
Garvesyren har den Egenskab, at den gor limholdige Væv holdbare,
og da dyrisk Hud altid indeholder Lim, er det denne Proces, der
foregaar, naar Hud garves til Læder.
Til Garvning benyttes selvfølgelig de Planter, som efter Erfarin-
gen har vist sig mest rige paa Garvesyre; denne kan findes i om-
trent alle Planteorganer, men i størst Mængde i Bark, Ved og lig-