Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 341 omgiver dem; dette sker paa forskellig Vis. Som nævnt er Taverne oftest hvidlige, undertiden gullige eller svagt grønlige; de er snart matte, snart glansfulde, og hvad deres Elasticitet, deres Styrke, de- res Forhold overfor Vand (Hygroskapicitet) og deres øvrige Egen- skaber angaar, er der selvfølgelig en vid Forskel paa de forskellige Arter Taver, alt efter Stamplanten. Fælles for dem alle, saavel som for Plantehaarene, er, at de er daarlige Varmeledere. Et af de allervigtigste af Planterigets Spindstoffer er Bomuld. Det faas af Arter, der hører til Slægten Gossypium (af Katostfami- lien), men det er me- get vanskeligt at an- give disse Arters, Bom- uldsplanternes, Tal, fordi Kulturen af dem er saa gammel og har fremkaldt en Mængde Former (bl. a. Ba- starder), der kun svært adskilles fra hverandre. Fælles for dem alle er, at de er fleraarige Urter eller Buske, en til nogle faa Meter høje og stærkt grenede; de har haandlappede Bla- de og store, gule eller purpurfarvede Blom- ster i Bladenes Hjør- ner. Frugten har Størrelse som en Val- nød; den aabner sig Fig. 307. Plante af med 3—5 Klapper Og ’and-Bomuld (G. hirsutum). (Unit. States Yearbook 1903). indeholder en stor Mængde Frø, der er tæt beklædte med bløde Uldhaar. Det er disse Haar, der giver Bomuld! De er gerne niere eller mindre snoede, og deres Længde forskellig (fral 4 Cm.); Væggene er tykke og deres Grundsubstans er ren Cellulose (ca. 90 pCt.). De længste, fineste og mest faste (d. v. s. med det mindste Cellerum udstyrede) Haar er de bedste. Blandt de forskellige Former af Bomuldsplanter nævnes her føl- gende. Gossypium barbadense er en lav Busk med gule Blomster. Paa Frøenes Skal findes kun lange Haar, der let lader sig løsne og som er i særlig Grad glatte og glansfulde. Den har hjemme i Vest- indien og fandtes dyrket, da Spanierne for første Gang betraadte Syd-Amerikas Jord. Nu dyrkes den i de sydlige forenede Stater i Nord-Amerika, i Brasilien, Peru o. a. Si. i Amerika, og den søges