Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

344 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE fabrikationen egentlig ikke af nogen overordentlig stor Betydning, men da der ved denne Tid skete meget vigtige Fremskridt i Maski- nernes Konstruktion, tog Industrien en rivende Fart, og samtidig steg naturligvis selve Produktionen af RaastofTet. Fra Aaret 1770 blev Avlen af Bomuldsplanter i Nord-Amerika meget betydningsfuld; den hæmmedes under Slavekrigen (1861—64) stærkt, samtidig med at Avlen steg i Indien og Ægypten; men i de forenede Stater indhen- tedes det forsømte dog hurtig, da Krigen havde Ende. Bomuld er i vore Dage en overordentlig vigtig Vare, af hvilken Forbruget er steget meget stærkt i Løbet af forrige Aarhundrede, ligesom Udbyttet af Høsten i de sidste 25—30 Aar er fordoblet. Nord-Amerika producerede i 1901—2: 10,701,000 Kg., Ostindien 3,431,000 Kg., Ægypten 920,000 Kg. og de øvrige Lande (Brasilien, Kina, Rusland o. s. v.) 1,052,000 Kg.; man ser altsaa, at Nord-Ame- rika er langt den mest producerende Del af Verden. Den aarlige Produktion af Bomuld kan i Gennemsnit af 1890—1900 sættes til 13.3 Mili. Baller (å 400 engelske Pd.). — Bomulds-Sorternes Antal er meget stort, de har gerne Navn efter Stedet, hvor de er produ- cerede. Til de bedste hører de nordamerikanske Sorter: Sea Island, Louisiana Bomuld, Upland o. s. v.; af sydamerikanske gives en Mængde forskellige Sorter, ligeledes af ostindisk Bomuld, afrikansk Bomuld o. s. v. Hovedsædet for den europæiske Handel med Bomuld er Liver- pool, idet af den samlede Verdensproduktion forarbejdes i Eng- lands mægtige Bomuldsfabrikker, medens Nord-Amerika forarbejder 2/4 og engelsk Ostindien Resten. Ogsaa Bremen, Hamburg, Marseille og Havre er vigtige Handelspladser for Bomuld. Danmark indførte 1900 til Forbrug: 2,409,500 Kg., Norge i samme Tidsrum 2,497,900 Kg. Bomuld. I 1904 var Forbrugsindførslen til Danmark over Mill. Kg. Som bekendt benyttes Bomuld til Garn, der atter spindes og væves til Tøjer. Endvidere bruges det til Vat; saavel hertil som til Garn benyttes naturligvis de lange Haar, medens »Fnuggene«, de meget korte Haar, anvendes i Papirfabrikationen. Yderligere finder Bomuld en udstrakt Anvendelse i andre Øjemed, til »Skydebomuld« (Bomuld, behandlet med Salpeter og Svovlsyre), til Kollodium (i Fotografiens og Kirurgiens Tjeneste), til Celluloid o. s. v. Frøenes Indhold er fed Olje; den af Bomuldsfrø fremstillede Olje (B om uld s frø olj e) benyttes til Sæber, som Madolje, til For- falskning af Oljer m. m. Og de ved Udpresningen af Oljen efter- ladte Rester formes til Bomuldsfrøkager, der er et ganske værdi- fuldt Kreaturfoder. I Tilslutning til Bomuld omtaler vi forskellige Plantestoffer ai nær beslægtet Karakter, selv om de just ikke anvendes til Spinding. Blandt disse har Kapok i nyere Tid vundet megen Udbredelse og Anvendelse. Det er Ulden af Frøene eller Frugtens indre Vægge af