Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

350 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE til Underbeklædning, Møbelstoffer m. fl., der alle er højt vurderede paa Grund af Holdbarhed og andre gode Egenskaber. — Roafibre af en anden Plante af samme Slægtskab (Piptu rus argenteus) ligner Ramie; de kommer fra Java. Allerede ovenfor (S. 248) omtaltes Hamp (Cannabis sativa) i en anden Sammenhæng. Størst Betydning har dog denne Plante der- ved, at dens ranke, over mandshøje Stængler giver et meget værdi- fuldt Spindstof. Hamp er enaarig og let kendelig paa de smukke Fig. 314. Hamp, Hunplante. (Efter Meyers Konversationsleksikon). fingrede Blade; de smaa grønlige Blomster er dels hanlige (paa Hanplanter), dels hunlige (paa Hunplan- tei'). Den vokser vildt ved det kaspiske Hav og i Sibi- rien, men blev allerede ad- skillige Hundrede Aar før Kristi Fødsel overført til Europa. I Asien har dens Taver været anvendte fra meget gammel Tid af, og de omtales af Herodot, selv om Planten maaske ikke var ret vel kendt i Grækenland paa hans Tid. Hamp hører ikke til de Planter, hvis Rester er fundne mellem Pælebyg- ningerne. I Norden er Dyrkning af Hamp uden Betydning; den ses ofte anvendt som Deko- rationsplante i Bladgrupper. Derimod dyrkes den som Spindplante i stor Maalestok i Syd-Tyskland, Belgien, Frankrig, Nord-Italien, Un- garn og Rusland. Straks efter Blomstringen rykkes Hanplanterne op, medens de kraftigere Hunplanter bliver staaende til Frugternes Modning. Den Behandling, Planterne maa undergaa af Hensyn til Tavernes Udvinding, er i de store Træk ens med Behandlingen af Hørplanterne (se ovenfor); som Biprodukt faas ogsaa her Blaar. Den bedste Hamp fremstilles i Bologna, Ferrara og andre Steder i Italien, men den største Mængde produceres i Rusland. Den sam- lede aarlige Produktion regnes til 350 Mili. Kg. Som bekendt be- nyttes Hamp til Lærred, bl. a. til Sejldug, og til Rebslagerarbejder, Sejlgarn, Tovværk o. s. v. Danmarks Indførsel af Hamp, Jute, Ma- nilahamp o.lign, til Forbrug var 1900 2,670,500 Kg., Norges 2,806,000