Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

352 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE og Møbelstoffer, de simplere til Sække, Paklærreder o. lign. Jute bruges ogsaa til Forbindingsstoffer, der imprægneres med antisepti- ske Midler. Dels store Betydning fremgaar af Opgivelsen om, at der fra Indien i 1900 udførtes 600 Mili. Kg. til en Værdi af ca. 200 Mili. Kr.; Udførslen sker især fra Calcutta. Det vigtigste Fabrika- tionssted er Dundee, hvor Spindingen paabegyndtes i 1832. Baade Lindefamilien og den nær beslægtede Katostfamilie inde- holder mange Planter, som spiller en Rolle i Tekstilindustrien. Af sidst nævnte Plantegruppe lig- ner Gambohamp (af Hibis- cus cannabinus') og Ab el mo- sku sfibre (af Hibiscus abel- moschus) meget Jute og har samme Anvendelse; Staniplan- terne er nær beslægtede med den S. 114 nævnte Gombo. Ogsaa andre Planter af Kat- ostfamilien benyttes tekstilt, men maa forbigaas her. Medens de hidtil omtalte Planter, hvis Stængel-Taver spindes, er Tokimbladede, hø- rer de Spindplanter, som nu skal nævnes, og hvis Taver fremstilles af Bladene, alle til den anden store Gruppe af Blomsterplanter: Enkim- bladede. Og ganske særlig giver Liljeblomstrede os en Række Spindstofler af høj Rang. Nyzeelandsk Hør faas af Hørlilje (Phormium le- nax), der hører til Liljefami- lien; den minder i sit Ydre ikke saa lidt om vore Sværd- liljer. Bladene er 1 — 2 Meler Fig. 316. Jute, ca. 1/2 natur]. Størrelse. (Efter Sadebeck). lange og meget stive paa Grund af de mange Bladtaver; de raa Taver udgør 22 pCt, af Bla- denes Vægt. Den 5 M. høje Blomsterstand bærer gule og røde Blomster. Cook opdagede Planten paa Ny-Zeeland, hvor de ind- fødte benyttede den til Garn; den akklimatiseredes hurtig i mange Egne af Australien og Asien. De overordentlig stærke Fibre (Fig. 317) benyttes især til Tove, men de taaler mindre godt end Aloe- hamp Vandets Indflydelse, og Forbruget skal være aftagende. Større Betydning har Manila hamp, som især faas af Musa