Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
af de moderne Former; en af de blonisterrigeste er »Gioire de Lor-
raine«, der bærer en Overdaadighed af blegt rosafarvede Blomster.
De Heste Begonier hører Stuer til, men nogle egner sig til Udplantning.
Primlerne (Primula), af Kodriverfamilien, er hyppige Stauder
i vore Haver, let kendelige paa en Roset af Blade ovenpaa Jorden
og et Skaft med skærmstillede, smukke Blomster. Der gives talrige
Arter; vore vildtvoksende Kodrivere er ogsaa inddragne i Kulturen,
og de er tilbøjelige til Dannelse af Bastarder, en Egenskab, som jo er
gunstig for F'remelsken af nye Former Auriklen er netop en Ba-
stard. Fra Omegnen af Innsbruck bragtes den til Wien for over 300
Aar siden og kort efter til Belgien, hvor den dyrkedes med Omhu
og hurtig udbredtes i mange Farvevarieteter til andre europæiske
Haver. De som Stueplanter dyrkede Primler er tidligere omtalte
(S. 307). Nær beslægtet med Primlerne er Alpeviol (Cyclamen)
med dens hvide, rosa eller purpurfarvede Blomster paa lange Stilke;
den stammer fra Mellcm-Europas og Middelhavslandenes Bjærge.
Blandt Læbcblomslrede lindes en Del Prydplanter, der halvvejs
er yndede formedelst deres Duft af æterisk Olje, saaledes Lavendel
(S. 293), Salvie med blaa eller røde Blomster o. a. Ret nær be-
slægtede med disse er Verbe nerne (Verbena) med deres talrige
I?arvenuancer og Acanthus. — En Plantefamilic, som fremfor alle
har skænket os en Mængde Prydplanter, er Kurvblomstrede. Ge-
orgine, Asters, Chrysanthemum, Solsikke, Knopurt, Gyldenris, Mor-
genfrue, Evighedsblomster og mangfoldige andre hører til vore Havers
bedste Pryd, særlig i Eftersommerens og Efteraarets Tid, da de fleste
andre Stauder og Urler er afblomstrede. Til de vigtigste hører Ge-
orginerne (Dahlia), der stammer fra Jet meksikanske Højland;
de har lodret Rodstok og store, knoldformede Rødder. Særlig be-
rømt er den meget foranderlige D. variabilis, fra hvilken Flertallet af
vore Haveformcr nedstammer. Den bragtes 1789 til Europa af Hen-
syn til Knoldene, som man troede var spiselige, og forblev længe
upaaagtet. Ca. 1817 optraadte de første Former med »fyldte* Blom-
ster; disse Former blev saa Modeblomster en lang Tid, men fra
1880 kastede man sig over Dyrkningen af de »enkelte«. De nu saa
moderne Kaktus-Georginer stammer ned fra D. Juarezii-, de har
glimrende skarlagenrøde Blomster af en lettere og elegantere Bygning
end de sædvanlige, temmelig tunge, fyldte Georginer. Mange Sorter
Kaktus-G. med gule, rosa, violette og andre Farvetoner gives.
Asters eller Som m e r-A s ter s stammer ned fra den i Kina og
Japan hjemmehørende Callistephus chinensis. I 1728 sendte en
fransk Missionær Frø til Jardin des plantes i Paris, og siden da
blev denne enaarige og taknemmelige Plante dyrket i næsten utal-
lige Varieteter med fyldte eller enkelle og rigt farvenuancerede Blom-
ster; kun gult mangler.
Ogsaa fra det fjærne Østen stammer Chrysanthemum (egent-
lig »den gyldne Blomst«) eller Vinter-Asters. C. indieum har
længe været dyrket i Japan og Kina. Hollænderne skal først have