Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

382 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE ges Vestkyster (til Bergen), dyrkes i Former med fyldte Blomster. De øvrige i Norden vikle Roser har ingen ædlere Former givet, men Hunde-Rose, norsk Nyper ose (/?. canina), den hyppigste af dem alle, benyttes meget i Havebruget, idet man her i Norden formerer vore dyrkede Roser ved at forædle dem, pode dem over paa Hunderosen. Fyldte, d. v. s. dyrkede, Roser synes kendte i den græske Oldtid, rimeligvis fremkomne af Sukker-Rosen. Rosen blev i alt Fald meget tidlig en særlig skallet Prydplante, til hvilken der alle Dage har været knyttet Symboler, særlig paa Kærlighed — den helligedes Kær- lighedens Guddomme! Af Digterne (ligefra Sappho) er Rosen til be- sungen, og i Poesi saa vel som i Prosa har vel ingen Vækst haft højere æstetisk Værd. Ligesom Grækerne tog Ronierne hurtig Rosen i Brug, og fra Oldtiden op gennem Middelalder til vore Dage har Rosen stedse hævdet sin Plads som »Blomsternes Dronning«. I Klo- strenes Haver plejedes Roserne med særlig Omhu, og Herregaardenes Lysthaver havde Navn af »Rosengaarde, formentlig fordi Rosen der var den dominerende Prydplante. Da efter de store Verdensopdagelser Samkvemmet mellem fjærnere Dele af Asien og Europa blev almindeligere, førtes nye Roser til den gamle Verden, saaledes Teroser og Maanedsroser fra Indien og Kina. Ved Krydsning mellem disse, der ligesom Bourbon-Rosen (fra Bourbon) udmærkede sig ved lang Blomstringstid, og de gamle Ro- ser, fremkom de saakaldte Rem o n tant roser, (ler blomstrer liere Gange i Sommerens Løb. I forrige Aarhundrede kastede især franske Gartnere sig over Fremstillingen af nye Roser; senere tog engelske Gartnere fat. Saaledes paaviste W. F. Bennet i 1880 Vigtigheden af Udvælgelse af Forældrene ved Tiltrækningen af nye Sorter; 1881 bragte han Roser i Handelen, som var fremkomne ved Udvalg af visse Teroser og Rcmontantroser, de saakaldte Tehybrider; en Sort, Will. Francis Bennet, solgtes Aaret efter dens Tiltrækning lil en amerikansk Gartner for 5000 Doli. I vore Dage gives der Rosen- sorter i Tusindvis, af Remontantroser alene 1500 — 2000. Ligesom Begrebet »Prydplante« er overmaade vagt, saaledes maa ogsaa Prydplanternes Hærskare blive enorm. Og det siger sig selv, at vi i vor kortfattede Fremstilling af Planteverdenen i Menneskets Tjeneste kun har kunnet ofre ringe Plads paa Planter, hvis egentlige Nytte er saa indirekte, som Tilfældet er med disse. Og dog skal vi være de sidste til at undervurdere den rige Skønhed, der kan udstraale selv fra saadanne Vækster, som ikke, bærer Stemplet: Prydplante. Tilmed forekommer det os, al Skønhedsværdien indenfor Planteverdenen er altfor ædel og altfor uens opfattet af de forskellige Individualiteter, til at den ret indgaaende kan betragtes fra et rent og skært Nyttestandpunkt.