Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 382

UDK: 5816

Med 335 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 390 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 39 tidlig modne, hvorfor de kun dyrkes i Danmark og Syd-Sverige; i Norge og Midt-Sverige træder en anden Afdeling med tykkere, ten- formede Korn og tidligere Modning i Stedet; dér dyrkes ogsaa brun- og sortavnede Sorter. Af stakbærende Sorter af Top-Havre bør nævnes Graa eller Broget Havre, som dyrkes meget i Jylland; den har lysegraa Korn og kraftig Stak; det er en nøjsom Sort, der anvendes paa sandede Jorder. Meget ringere endnu er Pur-Havre (Avena strigosa), der enkelte Steder i Jylland og Nord-Tyskland saas paa daarlig Sandjord, men ellers mest optræder som Ukrudt i anden Havre. Ogsaa Sværd-Havre (Avena orientalis) dyrkes noget i Danmark og anvendes mest som Grønfoder; de hyppigst benyttede Sorter har lyse Korn. Havrens Hovedanvendelse er som Foder for Husdyr, især for Heste. Som Menneskeføde spiller den kun ringere Rolle, dog er det velkendt, at Havregryn nu til Dags bruges meget som Havregrød eller Havresuppe, der maa regnes for særdeles sunde, nærende og letfordøjelige Spiser; disse gode Egenskaber skyldes Havrens rigelige Indhold af kvælstofholdige Stoffer og usædvanlig store Fedtindhold. Havren har været og er endnu en vigtig Nærings- plante for Befolkningen i nogle Egne af Norge, Sverige og Skot- land. Endelig benytter man undertiden Havre til Malt, f. Eks til Øltilvirkning i Belgien. Majs (Zea Mags). Næst efter Ris er Majsen den Plante, som tjener til Føde for flest Mennesker. -Navnlig i Amerika, hvor den har hjemme, er den den vigtigste Næringsplante. Dens Kultur er meget ældre end Europæernes Opdagelse af den nye Verden, thi ved Ko- lumbus’ Ankomst dertil forefandt han Majs almindelig dyrket. Man ved endvidere, at Inkaerne i Peru byggede store Forraadskamre til Opbevaring af den overflødige Høst for daarlige Tider. Ogsmi i Nord-Amerika findes Beviser foi' Majsens Kultur i ældre Tid, idet der i gamle Indianergrave ofte er henlagt Majskolber, som de afdøde skulde have med paa deres sidste lange Rejse. Ja, saa langt nord paa som til St. Lawrence-Floden dyrkedes den allerede ved Euro- pæernes Ankomst til disse Egne. Der findes ingen Efterretninger eller Spor, som kan give nøjere Oplysning om, hvor den først er bleven taget ind til Kultur, eller om Tidspunktet derfor. Rimeligst ei- det at tænke sig Mellem-Anierika som dens oprindelige Hjem- stavn; men intet Steds vokser den vildt. Man antager, at Majs er en Plante, som har forandret sig særdeles meget ved Dyrkning, og muligvis har man til Avl benyttet en oprindeligt tilfældigt fremkommen Afvigelse, der viste sig at være arvelig. Herpaa tyder to Ting: for det første er Majsen daarlig skikket til at sprede sine Frugter ad naturlig Vej, da de sidder meget fast og ovenikøbet er godt inde- sluttede af en stor Mængde Hylsterblade, for det andet lever der i Meksiko og Guatemala en Græsslægt, Euchlæna, som i mange