Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
39
tidlig modne, hvorfor de kun dyrkes i Danmark og Syd-Sverige; i
Norge og Midt-Sverige træder en anden Afdeling med tykkere, ten-
formede Korn og tidligere Modning i Stedet; dér dyrkes ogsaa brun-
og sortavnede Sorter. Af stakbærende Sorter af Top-Havre bør
nævnes Graa eller Broget Havre, som dyrkes meget i Jylland;
den har lysegraa Korn og kraftig Stak; det er en nøjsom Sort, der
anvendes paa sandede Jorder. Meget ringere endnu er Pur-Havre
(Avena strigosa), der enkelte Steder i Jylland og Nord-Tyskland saas
paa daarlig Sandjord, men ellers mest optræder som Ukrudt i anden
Havre.
Ogsaa Sværd-Havre (Avena orientalis) dyrkes noget i Danmark
og anvendes mest som Grønfoder; de hyppigst benyttede Sorter har
lyse Korn.
Havrens Hovedanvendelse er som Foder for Husdyr, især for
Heste. Som Menneskeføde spiller den kun ringere Rolle, dog er det
velkendt, at Havregryn nu til Dags bruges meget som Havregrød
eller Havresuppe, der maa regnes for særdeles sunde, nærende
og letfordøjelige Spiser; disse gode Egenskaber skyldes Havrens
rigelige Indhold af kvælstofholdige Stoffer og usædvanlig store
Fedtindhold. Havren har været og er endnu en vigtig Nærings-
plante for Befolkningen i nogle Egne af Norge, Sverige og Skot-
land. Endelig benytter man undertiden Havre til Malt, f. Eks til
Øltilvirkning i Belgien.
Majs (Zea Mags). Næst efter Ris er Majsen den Plante, som
tjener til Føde for flest Mennesker. -Navnlig i Amerika, hvor den har
hjemme, er den den vigtigste Næringsplante. Dens Kultur er meget
ældre end Europæernes Opdagelse af den nye Verden, thi ved Ko-
lumbus’ Ankomst dertil forefandt han Majs almindelig dyrket. Man
ved endvidere, at Inkaerne i Peru byggede store Forraadskamre til
Opbevaring af den overflødige Høst for daarlige Tider. Ogsmi i
Nord-Amerika findes Beviser foi' Majsens Kultur i ældre Tid, idet
der i gamle Indianergrave ofte er henlagt Majskolber, som de afdøde
skulde have med paa deres sidste lange Rejse. Ja, saa langt nord
paa som til St. Lawrence-Floden dyrkedes den allerede ved Euro-
pæernes Ankomst til disse Egne. Der findes ingen Efterretninger
eller Spor, som kan give nøjere Oplysning om, hvor den først er
bleven taget ind til Kultur, eller om Tidspunktet derfor. Rimeligst
ei- det at tænke sig Mellem-Anierika som dens oprindelige Hjem-
stavn; men intet Steds vokser den vildt. Man antager, at Majs er
en Plante, som har forandret sig særdeles meget ved Dyrkning, og
muligvis har man til Avl benyttet en oprindeligt tilfældigt fremkommen
Afvigelse, der viste sig at være arvelig. Herpaa tyder to Ting: for
det første er Majsen daarlig skikket til at sprede sine Frugter ad
naturlig Vej, da de sidder meget fast og ovenikøbet er godt inde-
sluttede af en stor Mængde Hylsterblade, for det andet lever der i
Meksiko og Guatemala en Græsslægt, Euchlæna, som i mange