Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 55 Skallerne anvendes som Pakningsmateriale. Foruden som Brødplante bruges Boghvede ret meget som Grønfoder. Den almindelige Boghvede har sorte Frugter, men der dyrkes ogsaa, især i Frankrig, en særlig Sort, Sølv-Boghvede, med sølv- graa, lidt større Frugter. Den Tatariske Boghvede har mindre, graasorte, rynkede Frugter, og optræder ofte som Ukrudt i den almindelige Boghvede, men skal dog undertiden benyttes i Stedet for denne, da den er mere haardfør. Boghvedens Navn stammer rimeligvis fra Frugtens Lighed med Bøgens Frugt, den saakaldte Bog eller Bøgeolden. Andre Arter af Boghvede dyrkes i Øst-Asien. Kvinoa (Chenopodium quinoa) er Navnet paa en enaarig, meter- høj, stærkt grenet Urt, som ligner vor almindelige Gaasefod sær- deles meget. Den hører hjemme i Chile og Peru, hvor den allerede ved Europæernes Ankomst dyrkedes meget paa Grund af sine sti- velsesrige smaa Frugter; den store Mængde, som hver Plante frem- bringer, vejer op mod den enkelte Frugts Lidenhed. De anvendes især som Grød. Forskellige Arler af Am arant-Slægten dyrkes i Ostindien og Øst-Asien paa lignende Maade som Kvinoa i Syd-Amerika; men ingen af dem har nogen større Betydning som Nytteplante. Langt vigtigere end de sidst nævnte Brødplanter er de forskellige Produkter, som gaar under Navnet Sago. Den ægte ostindiske Sago faas af Sagopalmens Marv. Sago- palmerne (Metroxylon Rumphii, Fig. 37, og M. laeve) vokser vildt paa Molukkerne og Sundaøerne, hvor de ogsaa dyrkes meget, især paa Sumatra og Borneo. De trives bedst paa fugtige Steder og naar en Højde af 10—15 Meter. Som alle Palmer har de deres Blade, der er fjer-nervede, siddende i Toppen af Stammerne, omgivende den meget store og stærkt grenede endestillede Blomsterstand. Sagopalnierne er mærkelige ved, at de dør efter at have blom- stret én Gang, hvilket gerne sker, naar de er bievne 15 — 20 Aar gamle. En Plante ansætter kun faa Frugter, og de tager 2 å 3 Aar om at modne, men til Gengæld for den i’inge Frøsætning formerer den sig rigeligt ved Udløberskud; og det er saa at sige udelukkende paa denne Maade, at den formeres i Kultur; thi det er baade lettere og billigere, da Udløberne vokser meget hurtigere op end Frø- planterne. Den udvoksede Palmes Stamme er, før den blomstrer, fyldt med en stivelsesrig Marv, der forbruges af Planten til Dannelse af den meget store Blomsterstand. Man fælder derfor Sagopalmerne lige før Blomstringen, idet man ved at bore Huller i Stammen og ud- tage Prøver, holder sig ajour med det belejligste Tidspunkt for Høsten. De fældede Stammer skæres i halvnieter-lange Stykker, som flækkes, og hvoraf Marven udskrabes. Den udskrabede Masse