Planteverdenen I Menneskets Tjeneste
Forfatter: A. Mentz, C.H. Ostenfeld
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 382
UDK: 5816
Med 335 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NÆRINGSPLANTER
55
Skallerne anvendes som Pakningsmateriale. Foruden som Brødplante
bruges Boghvede ret meget som Grønfoder.
Den almindelige Boghvede har sorte Frugter, men der dyrkes
ogsaa, især i Frankrig, en særlig Sort, Sølv-Boghvede, med sølv-
graa, lidt større Frugter. Den Tatariske Boghvede har mindre,
graasorte, rynkede Frugter, og optræder ofte som Ukrudt i den
almindelige Boghvede, men skal dog undertiden benyttes i Stedet
for denne, da den er mere haardfør.
Boghvedens Navn stammer rimeligvis fra Frugtens Lighed med
Bøgens Frugt, den saakaldte Bog eller Bøgeolden.
Andre Arter af Boghvede dyrkes i Øst-Asien.
Kvinoa (Chenopodium quinoa) er Navnet paa en enaarig, meter-
høj, stærkt grenet Urt, som ligner vor almindelige Gaasefod sær-
deles meget. Den hører hjemme i Chile og Peru, hvor den allerede
ved Europæernes Ankomst dyrkedes meget paa Grund af sine sti-
velsesrige smaa Frugter; den store Mængde, som hver Plante frem-
bringer, vejer op mod den enkelte Frugts Lidenhed. De anvendes
især som Grød.
Forskellige Arler af Am arant-Slægten dyrkes i Ostindien og
Øst-Asien paa lignende Maade som Kvinoa i Syd-Amerika; men ingen
af dem har nogen større Betydning som Nytteplante.
Langt vigtigere end de sidst nævnte Brødplanter er de forskellige
Produkter, som gaar under Navnet Sago.
Den ægte ostindiske Sago faas af Sagopalmens Marv. Sago-
palmerne (Metroxylon Rumphii, Fig. 37, og M. laeve) vokser vildt paa
Molukkerne og Sundaøerne, hvor de ogsaa dyrkes meget, især paa
Sumatra og Borneo. De trives bedst paa fugtige Steder og naar en
Højde af 10—15 Meter. Som alle Palmer har de deres Blade,
der er fjer-nervede, siddende i Toppen af Stammerne, omgivende
den meget store og stærkt grenede endestillede Blomsterstand.
Sagopalnierne er mærkelige ved, at de dør efter at have blom-
stret én Gang, hvilket gerne sker, naar de er bievne 15 — 20 Aar
gamle. En Plante ansætter kun faa Frugter, og de tager 2 å 3 Aar
om at modne, men til Gengæld for den i’inge Frøsætning formerer
den sig rigeligt ved Udløberskud; og det er saa at sige udelukkende
paa denne Maade, at den formeres i Kultur; thi det er baade lettere
og billigere, da Udløberne vokser meget hurtigere op end Frø-
planterne.
Den udvoksede Palmes Stamme er, før den blomstrer, fyldt med
en stivelsesrig Marv, der forbruges af Planten til Dannelse af den
meget store Blomsterstand. Man fælder derfor Sagopalmerne lige
før Blomstringen, idet man ved at bore Huller i Stammen og ud-
tage Prøver, holder sig ajour med det belejligste Tidspunkt for
Høsten. De fældede Stammer skæres i halvnieter-lange Stykker,
som flækkes, og hvoraf Marven udskrabes. Den udskrabede Masse