Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

56 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE udvaskes og renses gentagende Gange, hvorved man faar Sago sti- velse (ogsaa kaldet Sa go-Arrowr oot). Dette fine hvide Pulver trykkes i vaad Tilstand gennem en grov Si, hvorved der fremkom- mer Smaaklumper. Disse afrundes ved Rystning, sorteres efter Størrelse og opvarmes sagte paa en Jernplade under stadig Om- røring. Sagostivelsen omdannes ved denne Behandling delvis til hvilket viser Jg ved, at Smaaklumperne bliver halvklare Klister, Fig. 37. En blomstrende Sagopalme; ved dens Grund ser man en ung Plante, sikkert en Udløber (meget formindsket). (Efter Seeman.) fremstilles af Kass a v a sti vels e (Brasiliansk Arrowroot); denne udvindes af Maniok- eller Kassava-Plantens knoldformcde Rødder (se senere under Rodfrugter). eller gennemsigtige, d.v. s. de er nu det, man kalder Sagogryn. Sagogrynene benyttes som bekendt i Hushold- ningen til Supper, Væl- ling o. s. v. og altid i kogt Tilstand. Ved Kogningen svulmer de stærkt op, men koger ikke ud (op- løses ikke). De Sagogryn , som gaar i Handelen, er imid- lertid langt fra altid la- vede af ægte Sagostivelse; en stor Del, saakaldet Kartoffelsago, frem- stilles af Kartoffelstivelse. Foruden af Sagopal- men faar man Sago af Marven af Sukkerpal- men (Arenga saccharife- ra), og noget, men ret ringe Sago, udvindes af Artel' af Kogle pal mer (Cgcas). Begge disse Sor- ter kom mer fra Øst-Asien. Fra Brasilien og det øvrige tropiske Amerika faas brasiliansk Sago eller Taniokagr v n. der 2. PLANTER MED FEDTHOLDIGE FRUGTER. Alle Brødplanter har jo tilfælles, at de indeholder Stivelse i rigelig Mængde, og paa dette Stof beror deres Værdi som Nærings- planler. Vi kommer nu til en Gruppe Planter, hvis værdifulde Slof