Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 85 hos Beskueren; de vækker hans Lyst til Vederkvægelse, hans Trang til Føde. Men den Lethed, hvormed de Planter, vi nu skal omtale, væk- ker Menneskers og Dyrs Opmærksomhed og Interesse, kommer just Planterne ret tilpas. Ved Farver, ved Velsmag og ved Nærings- værdi lokker de Dyr og Mennesker, der fortærer de kødfulde og saftige Dele af Frugten, medens de haarde Frø gaar ubeskadigede bort gennem Fordøjelseskanalen. Ad denne Vej opnaar disse Plan- ter at spredes viden om — maaske til Steder, hvor de før ikke fandtes; og dette Forhold er derfor af overordentlig stor Betydning for Forstaaelsen af Spørgsmaalet om deres geografiske Udbredelse. Af alle Planter med saftrige Frugter har Mennesket i Tidernes Løb — kan hænde gennem dyrekøbt Erfaring — lært dem at kende, som absolut ikke bekommer ham vel, nemlig alle, hvis Frugter har giftige Virkninger; det siger sig selv, al disse Frugter er uden Værdi for dets Ernæring. Andre, de uskadelige, men smagløse, har det skuffet ladel ude af Betragtning. Men atter andre Planter med saftfulde Frugter — og det er heldigvis en rigelig Mængde — har Mennesket derimod taget i sin Tjeneste. Disse Plantearter er dyr- kede — for saa vidt de lod sig dyrke — og ved Udvalg af de bedste Sorter er der stadig skabt nye Former, der ejer de gamles bedste Egenskaber i forhøjet Grad. Det, der betinger saftfulde Frugters Næringsværdi, er i føi'ste Række den ofte rigelige Mængde Sukker, disse Frugter indeholder, naar de er modne; andre Kulhydrater (saasom Stivelse), kvælstof- holdige Emner og Fedt findes derimod som Regel kun i meget smaa Mængder, om de overhovedet forekommer. Sukkeret giver tillige sit Bidrag til Velsmagen hos disse Frugter; den gode Smag beror vel nærmest paa en ligelig Optræden af Sukker og af de Syrer, som i. overordentlig Grad betinger den Friskhed, uden hvilken de saftige Frugter for mange Mennesker mister en meget væsentlig De) af deres Tiltrækning. Syrerne er kaldte med Navne, der hentyder til for- skellige velkendte Frugter, saaledes Æblesyre, Citronsyre, Vinsyre o. s. v., men disse Syrer findes ikke alene hos Æbler, Citroner, Vindruer o. s. v.; en eller flere af dem forekommer i vekslende Mængder, alt efter Frugtens Art og dens Alder i enhver af de Planters Frugter, som nedenfor skal omtales. Selvfølgelig indeholder de alle en stor Mængde Vand. Naar vi nu skal lade alle de vigtigste Planter med saftfulde og spiselige Frugter passere Revu, vil vi først gaa til vor hjemlige Flora; i Naturen og i Haverne vil vi søge alle dem op, som har Værdi for os i nævnte Retning. Dernæst vil vi vende os til andre Verdensegne, til de subtropiske og tropiske Klimaters Rigdomme af Træer og Buske med spiselig Saftfrugt. I nordiske Lande findes ikke mange vildtvoksende Planter med saftige Frugter. Vi begynder med nogle, der overhovedet ikke lader