Planteverdenen I Menneskets Tjeneste

86 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE sig dyrke, og gaar derefter over til dem, som er indførte med Kulturen. Kig. 62. Gren af Tyltenær, t/2 nat. Slørr. (Efter Tegn, af A. M.) Af Slægten Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium), lever i Norden 4 Arter, hvis Bær, der indeholder flere Frø, spises. Tyttebær, norsk Ty te bær eller Tytelyng (V. vitis idaea) er en meget lav Busk (5—20 Cm. høj) med spredt staaende over- jordiske Skud og blege, underjordiske Stængler, ved hvilke den udbreder sig paa Lyngheder og i tørre Fyrreskove. Den har læder- agtige, overvintrende Blade og klokkeformede, hvide eller svagt rosenrøde Blomster (i Juni); i September modnes dens højrøde Bær. Hvor Tyttebær findes i Mængde, ser man fra denne Tid til langt ind i Efteraaret Skarer af Koner og Børn i Virksomhed med Plukningen af Bærrene, der i stor Mængde gaar til Byerne for at sælges til Syltning; raa har de mindre Værdi. De indeholder ca. 2.5 pCt. Syrer (Æblesyre og Citronsyre) og 1.5 pCt. Sukker. Blaabær (Vaccinum myrtillus) er højere end Tyttebærplanten, 15—50 Cm., og meget stærkere forgrenet; de risformede Skud er løvfældende. Den vokser i Skove, langs Veje, paa Lyngbakker o. Ign. St. og formerer sig ligesom foregaaende og efterfølgende ved de underjordiske Stængler. I Foraaret bæ- rel' den rødlige og krukkeformede Blomster og allerede lien paa Sommeren er de blaa- duggede og sorte Bær modne; deres Saft er sortrød. Bærrene indeholder foruden Farve- stof Sukker, over 5 pCt., og Syrer (mellem 1 og 2 pCt.). Saavel friske som tørrede Bær anvendes i Husholdningen. Deres Saft be- nyttes undertiden til Farvning af Rødvin o. a. røde Vine. Blaabærbrændevin faas ved Destillation og forudgaaende Gæring af friske Bær. Blaabær virker stoppende overfor Diarrhoe; de anvendes tillige mod Skørbug, Mose-Bølle, norsk Skin try te (V. uliginosurn), vokser mest i Kanterne af Moserne, hvor den naar sin kraftigste Udvikling, om- kring 1 Al. høj. Den er rigtforgrenet, løvfaldende og bærer blegrøde Klokkeblomster. Bærrene er af lidt forskellig Form, men af Stør- relse som Blaabær; de er blaa og indeholder en farveløs Saft, saa man bliver ikke blaa om Munden af at spise dem. De har kun ringe Anvendelse, da Smagen er mindre god; nydte i større Mængde kan de fremkalde Svimmelhed (derfor det tyske Navn »Trunkelbeere«), Tranebær (V. oxycoccus) er en lin og nydelig lille Busk, der kryber hen over Mosset i Moser, blomstrer i Juni (med rosenrøde Blomster) og først sent i Høslen modner sine røde og gullige, spæt- tede Bær. Bærrene er meget syrlige, først nogenlunde velsmagende