Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

81 var dyppet i Begitningen, og Dekorationen indridsedes i denne, traadte Lerets naturlige Farve frem med en for Tegningen tækkelig Selvfølge- lighed, og ved Hjælp af letflydende Farver med Tilbøjeligheder til at svømme over i hinanden, hvilke maledes paa Begitningen, inden den blev blyglaseret og brændt, kunde der opnaas en Slags akvarelagtige Virkninger, hvori navnlig lette og groteske dekorative Indfald mangen Gang tog sig djærvt og morsomt ud. I mindre Grad var maaske Methoden egnet til de strengt kunstneriske, komplicerede og detaljerede Figur- kompositioner, hvortil man omkring Aar 1500 begyndte at benytte den. Senere sank den ned, sluttelig til at blive anvendt til billigt Bondelertøj af den Art, som i den nyere Tid har været kendt i næsten alle Lande. Men da den stod paa sin Højde, nød den Ry og kastede Glans over de Byer, hvor den dyrkedes. En af disse Byer var LA FRA HA, en anden det nærliggende GITTA DI Arezzo, efter hvilken Arten ogsaa 1 uden dyrkedes den paa mange i og i PAVIA. 1_______ Rundplatte i Byens Museum, i leti, har fremstillet en t virkede mod Slutningen hvem der i Louvre, Cluny og seer i Norditalien findes i alt en eller grønne S nerhænder ogsaa i det Aarstal fra 1718 til 1728 betegnede Vaser i større historisk Interesse tidlige Stykker af Arten. de viser, at Blyglasuren ogsaa Fig. 106. Sgraffito-Skaal. Italien, ° 15de Aarh. Louvre. CASTELLO mellem Gubbio og ■■ gsaa kaldtes »alla Castellana«. Men des- ùen p«« aange andre Steder i talten. SMlete ■ PADUA Fra Padua skriver sig et Hovedværk af Arten en sto i hvilken «„ MesUr, der kald« w N.»- tronende Madonna mellem Helgene. II AV IA af det 17de Aarhundred en Familje, Cuzio, at South Kensington-Museet samt nogle Mu- 1 halv Snes betegnede ensfarvet brune ~ o; «7.^ ti, en vis Grad var i Kunst- 18de Aarhundred, fremgaar af nogle store, med " i Museet i Bologna. Men sig’naturligvis kun til de De hører med til Majolikaens Forhistorie, idet --q under andre Former end den elementære v*« o— Tinølasuren i Italien, føi denne og almindelige konkurrerede med g trængte sejrrigt igennem. end &t Italien havde Intet vilde i og for sig være rime ig«, fJkeUige Veje kunde det modtaget Tinglasuren fra Orienten- Tinglasur.Tekniken i Italien op- være sket. Og dog tyder meget paa, ° lsen med Blyglasuren, stod autochtont som en Affedning af g