Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
cho (hvidt paa hvidt, Fig. 123) udførtes (mest i Faenza og Urbino) med
en kølig hvid Emalj efarve paa en varmere, mælkehvid Glasur. Quar-
tieri (Delinger, Fig. 124) tilhørte den ældre Tid og bestod i en Deling af
Fig. 123-124. „Biancho sopra biancho“ og
„Quartier!“. Skitzer af Piccolpasso.
Fadets brede Kant i 6 eller 8 Dele,
hvori anbragtes Fantasiblade eller
anden Ornamentik. Endelig var der
candeliere (egentlig Lysestager), som
mindede om Grotesche, men adskilte
sig fra disse ved mere Symmetri i
Tegningen.
Produktionen af Majolika var i
Renaissancetidens Italien og senere
kolossal. De italienske Byer, der mel-
lem det 16de og 18de Aarhundred
frembragte Majolika, var over 100
i Tal og deraf var mere end Halv-
delen allerede i det 16de Aarhundred
i Virksomhed. Det keramiske Kort
at vise, hvor de vigtigste af disse
ledes de var fordelte over Landet.
over Italien (Fig. 125) vil tjene til
Fabriker var beliggende, og hvor-
Af Signatur og Datering paa Flisegulvet i San Petronio i Bologna
vides det, som ovenfor anført (se p. 88), at Fayencefabrikationen i
FAENZA saa tidligt som 1487 stod i fuldt Flor, hvilket ikke kan for-
bavse, naar man tager i Betragtning, at den ved den Tid havde i det
mindste et lille Aarhundreds Forberedelser bag sig saaledes, som en
italiensk Forsker (Argnani) har bevist det ved at fremdrage nogle Kan-
der med Astorgio I Manfredi’s Vaaben i den Form, det fik fra 1393. Om
de faentinske Fayencer fra det 15de Aarhundred er vi iøvrig inderlig
slet underrettede. I La piazza universale priser Garzoni 1485 Byen for
dens uforlignelige hvide Fayencer uden med et Ord at nævne de malede,
som vi alene kender.
Den tidligst daterede Faentinerfayence bærer Aarstallet 1500. Det er
en Albarello med Grotesker paa gul Grund i Cluny-Museet, til hvilken et
Sidestykke med Betegnelsen »Faenza« findes i London. Af et Fad med
en Fremstilling af David og den dræbte Goliath og med Aarstallet 1507
i Bargello i Florens lader en lille Gruppe faentinske istoriati sig omtrent-
lig datere, saaledes en Tallerken i Kunstgewerbemuseum i Berlin med
en Gengivelse af Dürers forlorne Søn, en anden sammesteds med Rui-
ner og Putti ligeledes efter Dürer (Fig. 126), en tredie med Marcus Cur-
tius’ Død i Braunschweig samt en Platte med Marias Død efter Schon-