Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

cho (hvidt paa hvidt, Fig. 123) udførtes (mest i Faenza og Urbino) med en kølig hvid Emalj efarve paa en varmere, mælkehvid Glasur. Quar- tieri (Delinger, Fig. 124) tilhørte den ældre Tid og bestod i en Deling af Fig. 123-124. „Biancho sopra biancho“ og „Quartier!“. Skitzer af Piccolpasso. Fadets brede Kant i 6 eller 8 Dele, hvori anbragtes Fantasiblade eller anden Ornamentik. Endelig var der candeliere (egentlig Lysestager), som mindede om Grotesche, men adskilte sig fra disse ved mere Symmetri i Tegningen. Produktionen af Majolika var i Renaissancetidens Italien og senere kolossal. De italienske Byer, der mel- lem det 16de og 18de Aarhundred frembragte Majolika, var over 100 i Tal og deraf var mere end Halv- delen allerede i det 16de Aarhundred i Virksomhed. Det keramiske Kort at vise, hvor de vigtigste af disse ledes de var fordelte over Landet. over Italien (Fig. 125) vil tjene til Fabriker var beliggende, og hvor- Af Signatur og Datering paa Flisegulvet i San Petronio i Bologna vides det, som ovenfor anført (se p. 88), at Fayencefabrikationen i FAENZA saa tidligt som 1487 stod i fuldt Flor, hvilket ikke kan for- bavse, naar man tager i Betragtning, at den ved den Tid havde i det mindste et lille Aarhundreds Forberedelser bag sig saaledes, som en italiensk Forsker (Argnani) har bevist det ved at fremdrage nogle Kan- der med Astorgio I Manfredi’s Vaaben i den Form, det fik fra 1393. Om de faentinske Fayencer fra det 15de Aarhundred er vi iøvrig inderlig slet underrettede. I La piazza universale priser Garzoni 1485 Byen for dens uforlignelige hvide Fayencer uden med et Ord at nævne de malede, som vi alene kender. Den tidligst daterede Faentinerfayence bærer Aarstallet 1500. Det er en Albarello med Grotesker paa gul Grund i Cluny-Museet, til hvilken et Sidestykke med Betegnelsen »Faenza« findes i London. Af et Fad med en Fremstilling af David og den dræbte Goliath og med Aarstallet 1507 i Bargello i Florens lader en lille Gruppe faentinske istoriati sig omtrent- lig datere, saaledes en Tallerken i Kunstgewerbemuseum i Berlin med en Gengivelse af Dürers forlorne Søn, en anden sammesteds med Rui- ner og Putti ligeledes efter Dürer (Fig. 126), en tredie med Marcus Cur- tius’ Død i Braunschweig samt en Platte med Marias Død efter Schon-