Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Alvise, boccalaio da Faenza, der i 1489 oprettede en Fabrik i Venedig.
Fra det følgende Aar og indtil Midten af det 16de Aarhundred var det
overvejende faentinske Pottemagere, som arbejdede for den hertugelige
Fabrik i Ferrara. 1 1496 grundede to Faentinere, Carlo Pandolfo og
Fig. 132. Buklet Fad. Felterne afvexlende
dekorerede med citrongule Ornamenter
paa mørkeblås, samt lyseblaa Ornamenter
paa okkergul Grund. I Bunden S. Anto-
nio af Padua. Faenza, ca. 1530. Museet i
Hamborg.
Tomaso Marcelli, en Fabrik i Rocca
Contrada, det nuværende Arcevia.
I 1536 finder man i Urbino en
Cesare Care faventinus, som male-
de i Guido Merlini’s bottega; i 1543
opretter Gian Maria Raccagna di
Faenza, kaldet Taffarino, en Fabrik
i Imola; i 1552 faar Tommaso Scal-
damazzo Tilladelse til at indføre
Fayencekunsten i Mantua, og af en
Indskrift paa en Tallerken i Privat-
eje i England erfarer man, at en Giu-
seppe Giovanni Battista da Faenza
i Aaret 1563 arbejdede i Verona,
hvor han, at dømme efter et Fad i
Det danske Kunstindustrimuseum,
allerede var virksom i 1547. Dertil
kommer, at man mange Steder, hvor der vitterlig tilvirkedes Majolika,
har fundet Berettino- og andre Skaar, som i Stilen staar Faenzas I yper
saa nær, at det i de fleste Tilfælde er umuligt at skælne dem fra disse.
Ogsaa til saadanne Steder er Kunsten altsaa kommen fia Faenza. Det
gælder Padua, gælder ogsaa Ravenna (hvorfra man dog ogsaa har saa
selvstændigt et Stykke som det dejlige, blaat malede Fad, Fig. 134,
i Sèvres’ Museum med Arion paa Delfinen), gælder dog først og frem-
mest Faenzas Naboby, Forli, hvor navnlig Casa Pirota-Typerne efter-
lignedes paa aldeles skuffende Vis. Men ikke blot til alle disse Byer i
Italien udbredte Faentinerne deres Kunst. 1 Aaret 1574 fik Jullien
Gambyn (Giuliano Gambino) og Domenge Tardessir (Domenico 1 ardes-
seri), natifs de Fayence en Italie, den franske Konge, Henrik III s Til-
ladelse til at aabne en Fayencefabrik i Lyon, og det er muligvis en
Slægtning af ham, Scipion Gambyn, der i Nevers Kirkeregister nævnes
som pothier i Nevers i Aaret 1592. Lyons Fayence fra det 16de Aar-
hundred findes i flere Museer fejlagtig opførte som Arbejder fra Faenza,
og ogsaa Nevers’ Fayencer fra den første Periode er i italiensk Stil. -
Paa Vejen fra Florens til Bologna ligger CAFFAG1OLO, opkaldt efter
et castello, som, bygget af Cosimo de’ Medici, var et af Lorenzo s kæreste
Tilflugtsteder, og som ogsaa paa anden Maade er knyttet til Medici er-