Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

HI i de etnografiske Samlinger, eller som folkelig i almindelig europæisk Forstand har sit naturlige Tilflugtssted i Folkemuseerne. Selvfølgelig var denne Begrænsning‘ikke mindst bestemt af Forfatterens Horizont. Men drti var desuden nødvendig, hvis Bogen skulde bevare sin Ka- rakter af at være en Haandbog for sædvanlige Samlere. At Bogen navnlig henvender sig til saadanne vil fremgaa af mange ydre og indre Tegn, derunder dette, at den med sin Mangel paa Gen- givelser af Kunstnersignaturer og Mærker forudsætter sine Læsere i Be- siddelse af den almént udbredte og benyttede »Mærkebog« af Graesse, der i de seneste Udgaver ved E. Zimmermann (den sidste ira 1915) er bleven væsentlig forbedret, for saa vidt den overhovedet kan for- bedres ved væsentlig at forøges; thi nok saa meget trænger den til al blive radikalt befriet for alle de «justerede Mærker, som den fra gam- mel Tid slæber med sig. Mange Steder er der i nærværende Bog hen- vist til »Graesse«; nogle Steder er der ogsaa peget paa Mangler ved Bogen; andre Steder er der advaret mod at fæste Lid til deri inde- holdte Mærker. Men skønt det keramiske Mærke-Væsen saaledes ofte nok er berørt i Fremstillingen, beskæftiger denne sig dog ikke nær saa meget, som Skik og Brug har fordret det, med dette, formentlige Mid- del til’ at erhverve Forstand paa og Indsigt i Keramik. Naturligvis maa en keramisk Samler eje »Graesse« eller en Bog al lignende Art, som er tjenlig dels til ulniindelig Orientering, dels til 1 ingenes Identi- ficering i mange enkelte Tilfælde. Naar et Stykke Majolika eller Fayence ellers frembyder alle Tegn paa at være, hvad det synes, kan Identifi- ceringen af dets Mærke, om det har et saadant, ubestridelig have Be- tydning som en sidste Bekræftelse paa Rigtigheden af Samlerens Skøn over dets Art, dets Ægthed og Værd. Men altfor ofte nøjes Samlerne med Mærkets Identificering som eneste Garanti i saa Henseende, som om noget kunde være lettere for en Falskner at efterligne end f. Ex. et Par slet skrevne Bogstaver i blaat eller sort i Bunden af en Tallerken eller et Fad. Det er da ikke blot ud fra den Forudsætning, at »Graesse« og lignende Bøger er i alle Samleres Hænder, men ogsaa i den Overbevisning, at Mærkerne paa mange Maader er et svigefuldt Middel til Kontrol med de keramiske Frembringelser, jeg har afstaaet fra at reproducere dem for tyvende eller tredivte Gang. Paa den Plads, som derved er vunden (det drejer sig om mindst 200 Sider), haaber jeg at have faaet skrevet et og andet til større Nytte for Samlerne. Saa langt min Erfaring rækker, har jeg saaledes advaret mod For- falskninger. I alle Tilfælde, hvor saadanne var mig bekendte, er de be- skrevne mere eller mindre indgaaende, hist og her endog afbildede. Det er vistnok første Gang, at der i en Bog af denne Art er forsøgt