Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

123 Fig. 151. Kande i Guldiustre og blaat. Deruta, ca. 1520—30. Efter Delange. 1505 og Indskriften I. Deruta. Den næstældste kendte Datering af et authentisk guldlustreret Stykke fra Deruta er Aarstallet 1521, som findes paa en Skaal i Museet i Arezzo med en Fremstilling i Relief af Hyrdernes Tilbedelse. Af Kunstnersignaturer fra Deruta kendes kun en enkelt, der lyder: el frate in Deruta. Den fore- kommer, ledsaget af Aarstal, der gaar fra 1541—1554, paa en lille Række Stykker, i hvilke Motiverne — i Overensstemmelse med Tidens Smag — er ophørte at være stumme Enkeltfigurer og er bievne mangfoldige og fortællende. Et Hovedværk med denne Sig- natur er et stort Fad med en Fremstilling af Alexanders og Roxanes Bryllup (Delange, pi- 45; Fig. 152). Heri er Stilen fra de strengere Stykker efter Evne endnu forsøgt bevaret, Maleriet udført alene i blaat og bræmmet paa de ældre Stykkers Vis. 1 en Skaal i Louvre med en Scene af Orlando furi- oso, betegnet: 1545 in Derate /rate feeit, er Tegningen og Modelleringen derimod i Bister, Drapperierne blaa med hvide og gule Lys, Grønsværet og en kvindelig Skikkelses Dragt grøn. I dette Arbejde er el frate saaledes fraveget det enkle Princip for de ældre Deruta-Fayencers Dekoration. Og selv om han i andre Arbejder har bevaret Principet, er hans Stil dog saa løs, hans Lustre desuden saa stump, at han alt i alt maa siges at røbe et begyndende Forfald. Det er, efter mange Omstændigheder at dømme, i Tyveaaret mellem 1520 og 1540, at Derutas Lustre-Maj olika har haft sin bedste Tid. Og det samme gælder sikkert de ikke-lustrerede 1 yper, man med utvivlsom Ret senest har henført til den samme By. Det er en Række Fade ni. m., der ligesom de lustrerede er dekorerede med Kvindepor- træter (Fig. 153) og Krigerbuster, men ikke i blaat og med Lustre, men ' faa, til Gengæld meget kraftige Farver: en dyb blaa, en lys gul, en okkergul og en grøn. De er af det samme svære røde eller gule Ler, som de lustrerede, er ligesom disse blyglaserede og udekorerede paa Bag- siden, tegnede i blaat og bræmmede i blaat, sparsomt skyggede og mo- dellerede. Lige til Ornamenterne stemmer de paa det nøj este i Stilen med de lustrerede Stykker. Tilsammen danner de to Grupper en Fa- røilje, der med god Grund skattes som en af de fornemste indenfor den italienske Majolika. Teknisk og tildels ogsaa i Ornamentiken stammer den lustrerede Gruppe ned fra de spansk-mauriske Fayencer; men i Fi- gurstilen er den uafhængig baade af spansk og italiensk Keramik. Dog