ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
128 at Stykket er udført i selve Ferrara. Af disse Forhold tør man drage den Slutning, at Byens Maj olika-Arbejder i endnu højere Grad end Turins maa have været uden Særpræg, og at de i Samlinger og Museer derfor formodentlig skjuler sig under Frembringelser fra Faenza eller Urbino. Fig. 156. Bagsiden af Verona-Tallerkenen i Kunstindustrimuseet i København. Med MODENA synes det at forholde sig paa lignende Maade. Byen nævnes af Piccolpasso som et af de kerami- ske Centrer; men dens Navn fore- kommer ikke paæ et eneste, hidtil kendt Stykke. Slet saa slemt staar det ikke til med VERONA. Fattigt nok lyder det ganske vist, at denne Bys Majolika kun er kendt af to Stykker, som begge er i Urbinos Stil. Men i hvert Fald om det ene af disse kan det tilføjes, at det er en af de skønneste Fayen- cer, der er blévne skabte i denne al- mindelig udbredte Stil. Det er en Skaal (Farvetavle II) i Kunstindustri- museet i København med en Fremstilling af Æneas Ankomst til Italien, betegnet 1547 . . . in verona. Lige glimrende komponeret og malet, som dette Stykke er, af den festligste Virkning i de kraftige Farver, tyder det paa en lang og traditionsrig Fortid i den Fabrik, hvorfra det er ud- gaaet. Skønt snarest urbinatisk i Stilen, turde det være udført af en Faentiner. Thi det andet Stykke, som stammer fra Verona, og som efter alt at dømme maa skyldes samme Haand (Fig. 155), er betegnet: 1563 a di 15 genaro — Giuseppe Giovanni Battista da Faenza — in Ve- rona — M. Det er en Tallerken i engelsk Privateje (T. Bernay, Bracon Hall) med en Fremstilling af Alexander den Store og Darius’ Familje. Ikke blot i Figurstilen stemmer de to Stykker overéns, men ogsaa i den alla porcellana-Ranke i blaat, hvormed de begge paa ægte faentinsk Vis og dog i en ikke-faentinsk Form er smykkede paa Bagsiden (Fig. 156). Naturligvis er de to Stykker ikke de eneste, der er udgaaede fra Fabriken i Verona, heller næppe de eneste endnu existerende. Der kendes fra en venetiansk Ægteskabskontrakt fra 1499 en Vidneunderskrift, som lyder: Antonio d-a Favenzia bochalarius veronensis, og Piccolpasso taler 50 Aar senere i sin Traktat i Anledning af Verona om den særlig tilberedte Marzacotto, som dér paa Stedet var i Brug. Den skyldes maaske de uforligneligt smeltede Farver paa Skaalen i København. Findes der Sidestykker til denne, vil de sandsynligvis være kende- lige paa Farverne i Forening med Figurstilen, men lettest paa Ranken