Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
paa Bagsiden, der er forskellig fra den sædvanlige faentinske og ukendt
paa Arbejder fra Urbino.
Let tilgængelig for al Indførsel fra øst og vest synes VENEDIG længe
at have kunnet undvære en egen keramisk Produktion af kunstnerisk
Natur. Endog da man for at fremme
en saadan Gang efter Gang — i 1426,
1437 og 1455 — forbød Indførsel af
Lervarer ude fra, gjorde man en Und-
tagelse med i lavori di Majorica og
andre Arbejder fra Valenza. Selv
endnu senere synes de gyldentskin-
nende Kar at have været en For-
nødenhed for den pragtelskende By.
Thi endnu i et Indførselsforbud fra
1474 gøres der den samme Undtagelse
med maiolica ehe viene da Valenza*).
Og det tiltrods for, at Byen ved den Fig. 157. Blaamalet Fad med tysk Al-
„ C , . . „ „ liancevaaben. Venedig, ca. 1520. Kunst-
anførte Tid husede I ottemagerc Ira gewerbeinuseum, Berlin,
mange andre italienske Steder og i det
mindste en enkelt fra Tyskland, nemlig en vis Francesco G. Salvatore,
der i sit Testamente 1488 har betegnet sig selv som scutelario teutonico
de norimbergo.
Fra ca. 1520 eller maaske tidligere satte Byen dog sit kendelige Præg
paa den Majolika, som dér fabrikeredes. Ganske vist staar den veneti-
anske Majolika i sin første Periode fra ca. 1520—50 under aabenbar
faentinsk Paavirkning og i den følgende under en endnu mere øjensyn-
lig Indflydelse af Urbino. Men dog har store Grupper af Venedigs Fayen-
cer sikrere Kendetegn end de fleste andre italienske Byers. Af disse
Kendetegn er Glasuren det mest umiddelbart iøjnefaldende, idet den,
skønt tyk, er forholdsvis fattig paa Tin og derfor let transparent, for-
uden at den sjældent er rent hvid, men enten blaalig, graalig eller lige-
frem blaagraa. Paa denne Glasur, der kaldtes smaltino, tegnedes der og
skyggedes der i blaat, medens Lysene paasattes med hvidt. Bagsiden
af Fadene er i Almindelighed dekoreret med en Slags simplificeret alla
porceZføna-Ranke, undertiden ogsaa radialt riflet eller afstribet med af-
vexlende tynde og tykkere Linjer. Paa Forsiden af Fadene er Bundens
Dekoration, i hvis Centrum der hyppigt er et Vaaben, indskreven i en
Cirkel, der er betydelig mindre end Bunden selv, den brede Kant fyldt
*) Dette Dokument turde være det ældste, i hvilket Ordet »Majolica« er brugt i
sin oprindelige Betydning, som Betegnelse for de lustrerede Lervarer fra Majorca.
17