Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
Dædalus (1533). Ogsaa disse figurligt dekorerede Stykker, der er tegnede
og skyggede i blaat, minder i Stilen om Castel Durante, uden at de dog i
Henseende til kyndig og fri Behandling af Formen kan maale sig med
de bedste af deres Forbilleder. Uden Forklejnelse iøvrig af Maestro
Giorgio maa man sige om ham, at
lian hverken var nogen stor eller
skabende Kunstner, men en glim-
rende Tekniker og Indehaver af sin
Tids fineste Smag. Kun i kort Tid
kastede han og hans Værksted Glans
over Gubbio. Allerede fra ca. 1530
viser signerede og daterede Stykker
nogen Nedgang i den kunstneriske
Kvalitet. Men selv i saadanne senere
Arbejder opfører jævnlig Lustrene
et Spil af Farver, som faar En til at
Fig. 103. Tallerken med Jesu Monogram,
rødt lustreret af Giorgio Andreoli. Gub-
bio, ca. 1520- 30. South Kensington-Museet.
glemme alle kunstneriske Mangler.
Det gælder bl. a. de saakaldte bacili
eller coppe amatori, Brude-Skaale
(Fig. 165) med Brystbilleder af skønne Kvinder, som omflagres af
Skriftbaand med kælne Tilføjelser til deres Navne: »Angelica Bella«,
»Ludivicha Bella«, »La Bella Hipolita«, »Caterina Bella Qvanto el Sole«
osv. læser man paa saadanne Skaale, som ogsaa andre Fabriker ud-
førte, men af hvilke en stor lustreret Gruppe dog vistnok tøi antages
at staa helt for Gubbios Regning.
Kun sine kapitaleste Arbejder har Maestro Giorgio signeret fuldt,
f. Ex. M° Giorgio 1520 a di 2 de O’tobre in Ugubio. Som Regel signerede
han kun M. G eller M. G. da Ugubio med en stor, skødesløs Skrift. Hans
seneste daterede Arbejde er fra 1541; han skal være død 1552. Foruden
lians egne Bogstaver forekommer paa Gubbios Fayencer nogle andre,
saaledes M, R, D og navnlig ofte et N. Paa et enkelt Stykke optræder
sidstnævnte Bogstav sammen med Maestro Giorgios Mærke, hvoraf
man kan slutte, at det refererer sig til en af Mesterens Medarbejdere.
Maestro Giorgios Søn, Vincentius Andreoli, anses almindelig for at være
identisk med den Maestro Cencio, hvem Piccolpasso nævner som sin
Tids eneste Indehaver af den røde Lustre. Sikre Arbejder af ham kendes
ikke. Af anderledes signerede lustrerede Gubbio-Fayencer bærer et
Madonna-Relief i Louvre Betegnelsen: 1536 Perestinus. Samme Kunst-
ner har paa et andet Stykke fra 1557 skrevet: in Gubbio per mano di
Mastro Prestino. Maestro Prestino — d. v. s. »Mester Hurtig(maleren)«.
18