Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
ogsaa af en vis frimodig Benyttelse af Forbillederne til at fylde de givne,
oftest cirkelrunde Billedflader, gør Xantos Kunst eller Haandværk som
Helhed dog et personligt Indtryk, ja giver endog Indtryk af en mere end
almindelig kultiveret Personlighed. I Modsætning til mange andre Ma-
Fig. 166. Xanto A velli: Romulus og Remus. Lustreret af Giorgio Andreoli.
Urbino og Gubbio, 1533. British Museum.
jolikamalere, der tydelig nok har malet deres Billeder uden at forstaa
disses Betydning og knap nok har været i Stand til at skrive og stave
Billedernes Titler paa Bagsiden af de Stykker, de dekorerede, var Xanto
sig øjensynlig bevidst, hvad det var, han malede, ligemeget om det var
Motiver fra Mythologien eller Biblen, fra Virgil, Livius, Ovid eller
Ariost. Et Fad i British Museum bekræfter denne Opfattelse af ham
som en litterært interesseret Mand, idet det illustrerer et al ham selv
affattet Digt, »Il Rovere vittorioso«, til Ære for Hertug Francesco
Maria af Urbino. Som Tegner og Maler staar han under Nicolo da
Urbinos Indflydelse; men hans Formgivning er mindre sikker, hans
Kolorit mindre harmonisk end hans Forbilleds. Ogsaa er han mere
stereotyp i sin Stil. Visse Figurstillinger vender bestandig tilbage i hans
Billeder, og en egen blaagrøn Farve, som han navnlig anvender i Klæde-
dragt og Drapperi, optræder saa konstant, at den næsten har Karakter