Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

140 ogsaa af en vis frimodig Benyttelse af Forbillederne til at fylde de givne, oftest cirkelrunde Billedflader, gør Xantos Kunst eller Haandværk som Helhed dog et personligt Indtryk, ja giver endog Indtryk af en mere end almindelig kultiveret Personlighed. I Modsætning til mange andre Ma- Fig. 166. Xanto A velli: Romulus og Remus. Lustreret af Giorgio Andreoli. Urbino og Gubbio, 1533. British Museum. jolikamalere, der tydelig nok har malet deres Billeder uden at forstaa disses Betydning og knap nok har været i Stand til at skrive og stave Billedernes Titler paa Bagsiden af de Stykker, de dekorerede, var Xanto sig øjensynlig bevidst, hvad det var, han malede, ligemeget om det var Motiver fra Mythologien eller Biblen, fra Virgil, Livius, Ovid eller Ariost. Et Fad i British Museum bekræfter denne Opfattelse af ham som en litterært interesseret Mand, idet det illustrerer et al ham selv affattet Digt, »Il Rovere vittorioso«, til Ære for Hertug Francesco Maria af Urbino. Som Tegner og Maler staar han under Nicolo da Urbinos Indflydelse; men hans Formgivning er mindre sikker, hans Kolorit mindre harmonisk end hans Forbilleds. Ogsaa er han mere stereotyp i sin Stil. Visse Figurstillinger vender bestandig tilbage i hans Billeder, og en egen blaagrøn Farve, som han navnlig anvender i Klæde- dragt og Drapperi, optræder saa konstant, at den næsten har Karakter