Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
Fig. 170. Orazio Fontana's Værksted : Peleus og 1 hetis.
Urbino, ca. 1560. Kunstindustrimuseet i København.
tionsmaade ikke Hensyn til den givne Form i Tingen, men kun til
Tingens yderste Grænse; Fade og Tallerkener er saaledes, trods deres
mere eller mindre markerede og dybe Bund, dekorerede, som galdt det
simpelthen at smykke plane Flader. For det andet er Fladernes Total-
dækning med Farver
egnet til at maskere
Materialet paa en
Maade, som i hvert
Fald ikke stemmer
med vore Dages Re-
spekt for Materialet.
Og endelig er i langt
de fleste Tilfælde De-
korationen mere na-
turalistisk, end det nu-
omstunder anses for
heldigt i dekorativt
Maleri. Men i Alminde-
lighed kan man dog
sige, at det snævre,
tekniske Skema, efter
hvilket Urbinos istori-
ati er malede, til en
vis Grad erstatter den
strengere dekorative Stil. Med deres Konturtegning i blaat eller sort eller
i en Farve midt imellem, med deres Karnation i gult med grønlige eller
andre Afskygninger og hvide Retoucher i Lysene, med deres blaa Lufte,
der ned mod Horizonten gærne brat gaa over til at blive gule, med deres
sorte Træstammer og blaa-grønne Løvmasser og Forgrundsgræs, med
deres ensfarvede Drapperier, med deres hele summariske Kolorit og
ogsaa summariske Formbehandling og endelig med deres blændende
blanke Glasur, som virker kølende paa alle Farver undtagen den gule,
der bliver dobbel brændende i de kolde Omgivelser, staar Urbinos Figui -
kompositioner trods Perspektiver og Fortoninger, der strengt taget ikke
hører hjemme i dekorative Fladebilleder, hvori det gælder om at be-
vare Indtrykket af Billedfladen, dog Naturen saa fjærnt, at deres Na-
turalisme som Regel ikke føles paatrængende som saadan. Som Regel!
Thi her, som altid i Kunsten, er alt beroende paa Talentet. Hvor det
har været tilstrækkeligt, dér glemmer man at spørge, om det har holdt
sig de dekorative Love efterretteligt. Der er dejlige Arbejder mellem
Urbinos istoriati; der er mindre dejlige, og der er alle de følgende Grader