Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
S
rig. 182. Falsk florentinsk Tallerken.
Fig. 183. Falsk Siena-Albarello.
desværre kun et beskedent Bidrag, vi her kan yde til en saadan Publika-
tion ved at afbilde nogle Stykker af Arten, men de vil give Samlerne
en Smule Begreb om dens Farlighed.
Fig. 182 viser en Tondino med Florens’ Lilje. Stil: Florens, 15de Aar-
hundred, dekoreret afvexlende i blaat
og mangan og med en kanariegul Kant
mellem Bund og Krave samt kobber-
grøn Rand. Den er afbildet som ægte
hos Bode (p. 30 i Die Anfänge der Ma-
jolikakunst in Toscana).
Fig. 183 er en Albarello i Stil: Siena,
ca. 1500, lav, cylindrisk og dekoreret
med en flerfarvet Bladfrise, hvori to
Profilhoveder.
Fig. 184 gengiver en Tallerken i Stil:
Siena, 16de Aarh.’s Begyndelse, deko-
reret overvejende i blaat paa gul Bund
med forskellige Figurer. I Bunden en Helgeninde med en Søjle. Paa
Kraven øverst en Medaljon med en Fremstilling af Herkules og Antæus
efter Pollajuolo. Til Siderne Tritoner i Kamp og Ornamenter med Ki-
mærer. Underst en Medaljon med en kvindelig Profil. Paa Bagsiden
den typiske sienesiske Stjærneblomst (se Fig. 138) og en stor Signatur.
Fig. 185 forestiller en Tallerken i
Stil: Castel Durante, 16de Aarhun-
dreds Begyndelse, dekoreret i Bunden
med et Oldingehoved i friske Farver,
paa Kraven med et biancho sopra
biancho-Ornament mellem to grønne
Løvfriser.
At nævne almindelige Kendetegn
paa disse Forfalskninger er vanske-
ligt, da hver enkelt af dem er behand-
let som et individuelt Stykke. Dog
kan man om de figurligt dekorerede
sige, at de i Figurstilen jævnlig har
et Stænk af noget smægtende, sødligt
og sentimentalt, som ikke laa for
Renaissancen. Ejendommelig for mange af dem er ogsaa den Forkær-
lighed, de røber, for at fremstille kendte Motiver i formindsket Maale-
siok. Ellers er intet karakteristisk ved Forbillederne den Falskner
fremmed, med hvem man her har at gøre. Om det saa er »Pironi«-