Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

162 Geoffroy Tory, den berømte Bogtrykker, indtil i 1864 en fransk Forfatter (B. Filion) førte et formentligt Bevis for, at de stammede fra Oïron ved Thouars. Indtil 1888 gik de under denne Benævnelse. Men i hint Aar frem- kom der fra en anden fransk Expert (Edm. Bonnaffé) nye Undersøgelser, . 188. Saakaldte .faïences Henri II“. Saint-Porchaire, ca. 1525—1565. Louvre. ifølge hvilke de skal skrive sig ikke fra Oïron, men fra Saint-Porchaire (Deux-Sèvres). Sidstnævnte Navn har de senere hævdet, skønt det ikke synes stort bedre underbygget end det første. De først fremdragne Styk- ker købte en fransk Samler for et Par hundred francs. Men allerede samme Aar, de første Gang omtaltes i Litteraturen, betaltes en Kande af Arten med 2,500 francs; i 1859 kostede et Saltkar 12,500 francs, i 1884 en Lysestage 92,000 francs! Skal disse Priser kunne forklares, maa det snarere være ved Saint-Porchaire-Fayencernes Sjældenhed og Alder end ved deres Skønhed. Thi sandt at sige er de trods den store Ele- gance og Sirlighed i de bedste Stykker mere kuriøse end smukke. De er tynde og lette, af et fint, plastisk, hvidt Ler, der, endnu vaadt, er blevet indpresset Ornamenter ved Hjælp af smaa Metalstempler i Lighed med dem, som Bogbinderne bruger. De let forsænkede Stempeltryk er der- efter paa Niello-agtig Maade udfyldte i Plan med Fladerne med for- skelligfarvet Ler, i første Række en mørk okkergul eller brun, dernæst grønt, violet, sort, blaat og — dog sjældent — rødt. Sluttelig er det hele overgydt med Blyglasur og brændt i »grand feu«. Gruppen bestaar af Kander, Skaale med og uden Laag, Lysestager og ikke mindst Salt- kar, af hvilke der alene kendes 15 Stykker. Deraf kunde man være til- bøjelig til at slutte, at de 60 resterende Arbejder af Arten er Rester af et kolossalt Pragt-Service. Hvorom alting er, har samtlige Stykker dog sikkert kun været Skuestykker. De er med deres fine Skærv og deres