168
Netop som han stod paa Højden af sin Lykke, truede Ulykken ham
paa Ny. Kampen mellem Hugenotterne og Katholikerne rasede, og da
han forlængst havde sluttet sig til Hugenotterne, blev han ved Byen
Saintes’ Erobring af Katholikerne tagen til Fange. Han slap dog fri, og
Fig. 192. Palissy: Temperentia-Fadet (efter François Briot).
Frankrig, ca. 1570. Louvre.
da Freden i Amboise blev sluttet 1563, kunde han vende tilbage til
Saintes. Endnu samme Aar udgav han sit første litterære Arbejde. Det
bærer efter Tidens Skik en noget markskrigersk Titel, der lover Læseren
al Verdens Visdom og Lykke. Men det indeholder et uhyre Stof af
naturvidenskabelige og filosofiske Undersøgelser og Tanker og viser,
hvorledes Palissy kunde have udmærket sig paa mangfoldige Omraader,
hvis han ikke netop havde kastet sin Kærlighed paa Pottemagei-
kunsten.
Faa Aar efter forlod han Saintes for at slaa sig ned i Paris, hvor
Katharina af Medici var ifærd med at lade Philibert de 1 Orme bygge
Tuilerierne, og hvor hun nu ønskede sig en Grotte i Lighed med Écouens.
Palissy fik Værksted og Ovn i Tuileriernes Gaard, og herfra skriver sig