Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Tidligere var Palissys Arbejder blandt de højst betalte paa Verdens-
markedet. Ved Salget af Samlingen Rattier i 1859 betaltes to Skaale
med Henrik Il’s og Katharina af Medici’s Monogrammer, der ni Aar tid-
ligere var solgte for 3,100 francs, med 12,500; et ovalt Fad med Venus
og Amoriner gik ved samme Lejlighed til 5,800 fr. Ved Salget 1861 af
Soltykoff-Samlingen, der talte ikke mindre end 140 Palissy-Arbejder,
var det dog kun de største og sjældneste figurlig dekorerede Stykker,
som gav de høje Priser; saaledes »Elementerne« efter Briot (10,000 fr.),
»Den store Diana« (7,300 fr.); de ornamentale og rustique Stykker solgtes
for kun nogle faa hundred francs. Om de sidstnævnte skriver I ainturier
1863 i sin Bog om Palissy, at de ved den Tid betaltes med fra 2 600
francs. For de figurligt dekorerede Stykker holdt de høje Priser sig dog
endnu længe. Ved Salget af Fountaine collection i London 1884 gik saa-
ledes en Briot-Kande i ca. 25,000 Kr., og det samme galdt en stor
Jardinière. Naar Priserne senere er sunkne betydeligt (ved Spitzer s
Auktion 1893 solgtes 73 Stykker for tilsammen kun ca. 135,000 francs),
skyldes det ikke blot, at Smagen — navnlig udenfor Frankrig — har
vendt sig fra Palissy, men ogsaa Frygt for Forfalskninger. At værne sig
mod saadanne er dog paa dette Omraade ikke nær saa vanskeligt, som
paa mange andre. Palissys Ler, der er hvidt med en rødlig-gullig Tone,
har den Egenskab, at det ikke bruser op under Berøring med Syrer. Af
Farver forekommer i hans Glasurer foruden nogle faa Mellemtoner kun
manganviolet, kobaltblaat, kobbergrønt og gult. Over en rød eller sort
Emalje har Palissy lige saa lidt raadet, som over en hvid; i Stedet for
den hvide anvendte han sit Lers naturlige Farve, over hvilken den
gennemsigtige Blyglasur tegner sig tæt og fint krakeleret. Hans farvede
Glasurer har stor Lyskraft og en intensiv Glans, men samtidig en mild
Afstemning, som ingen af hans Efterlignere har naaet med deres altfor
brillante Farver. Men hvad der navnlig altid er mere eller mindre mis-
lykket for dem, er den marmorerede Contra-Emalje en manière de taspe,
han som Regel anbragte paa Bagsiden af sine Fade, og som er hans
Værks egentlige cachet. En Gang fortrolig med den ejendommelige
koloristiske Virkning af denne Contra-Emalje, som synes frembragt af
Paletskrab og i hvert Fald skyldes en Blanding af Farverne paa hans
Palet, vil man vanskelig forvexle et Arbejde af ham eller fra hans Værk-
sted med ét, som kun er i hans Stil. Et mekanisk Hjælpemiddel til at
kontrollere en Palissy-Fayences Ægthed har man desuden i de originale
Stykkers Maal, som er bogførte med stor Nøjagtighed i lainturiers
Skrift. Da en ligefrem Afformning af en Model svinder i Dimensionerne
under Brændingen, og da end ikke den drevneste Falskner forud for
Brændingen kan gøre en frit modelleret Kopi just saa meget for stor, at