Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3. TYSKLAND.
I TYSKLANDS Renaissance-Keramik gør der sig tre Retninger
gældende. Den ene kom fra Italien og førte kun til Frembringelsen af
faa og ret fattige Efterligninger af italiensk Majolika. Den anden hvilede
paa et mere frodigt Grundlag af middelalderlige Traditioner og førte i
det 16de og 17de Aarhundred til en blomstrende Udvikling af den saa-
kaldte Hafnerkeramik, der med sine farvede Glasurer teknisk staar
Palissy nær. Den tredie havde intet med Majolika eller Fayence at
gøre, men affødte den imponerende Gruppe af forskellige Slags Stentøj,
som er Tysklands største Indsats i Keramikens Historie.
Medens den første af disse Grupper naturligvis for Tyskland har en
vis kulturhistorisk Interesse, kan den i Keramikens almindelige Hi-
storie kun gøre Krav paa en yderst beskeden Plads. Det ældste Stykke
af Gruppen (i Germanisches Museum i Nürnberg) er en flad Skaal fra
Aaret 1526 med en Fremstilling af Samson og Dalila i Burgkmairs Stil,
men koloreret paa italiensk Vis i mangan, blaat og gult og med lyse-
grønne Lasurer (Fig. 196). De nærmest følgende tyske Fayencer med
Tinglasur er nogle Stykker (ligeledes i Germanisches Museum), der kun
er dekorerede i blaat, og som bl. a. derved minder om venetiansk Ma-
jolika, medens det dog af Tegningen fremgaar, at de er hjemmehørende
paa den anden Side af Alperne. Det ene Stykke, en Fremstilling af
Marie med Barnet paa Maaneseglet, er dateret 1530, det andet, et Fad
med en kvindelig Halvfigur i Tidens Dragt, 1531 (Fig. 197). Hertil slut-
ter sig en Tallerken fra 1536 med et skægget Mandsportræt i halv Figui
i Museet i Halle, en blaamalet Ring-Flaske fra 1544 i Museet i Sigmarin-
gen samt en kannelleret Skaal, der baade med sin Renaissanceorna-
mentik paa blaa Bund og sin Form minder om de buklede Fade fra Fa-
enza og Castel Durante. Der findes endnu flere til Gruppen henhørende
Stykker, saaledes i Ulm en Albarello med et Kvindeportræt fra 1544 og
i Hamborgs Museum et Fad med et do. i Derutas Stil (Fig. 198), men
alt i alt er disse Stykker dog næppe flere end, at deres Faatallighed be-
høver en Forklaring. Nogle har ment, at de overhovedet slet ikke er
hjemmehørende i Tyskland, men derimod i SCHWEIZ, hvor den italien-
ske Maj olika-Teknik — uvist naar og hvorledes — tidligt fandt Indpas.
Men da de fleste af dem er fundne i Sydtyskland, hører de snarere hjem-
me dér, og deres Faatallighed kan da maaske forklares deraf, at de er
udførte ved Hjælp af importeret Tinglasur, og at det var dennes Sjæl-
denhed, som forbød en større Produktion af Arten, løvrig er de schweiz-
iske og de sydtyske Fayencer fra det 16de-17de Aarhundred (naar