Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

178 Fig. 201. Vinkøler med Josva og Kaleb. Østrig, 16de Aarh.s Begyndelse. Museet i Hamborg. Lübeck, hvor Bygningskunsten ogsaa udvendig — ligesom i Lüneburg, Rostock, Stralsund — lagde Beslag paa Hafnernes Duelighed og ud- viklede den til det overordentlige. Endelig nævner Falke, at Villingen i Schwarzwald er bleven bekendt gennem flere polykrome Ovne, som er betegnede af en vis Hans Kraut. En af hans Ovne med Aarstallet 1578 og med Fremstillinger af Esthers Bog findes i South Kensington- Museet; en anden med Aarene 1586— 87 i Kunstgewerbe- museum i Karlsruhe. Med de store Kak- ler, som fra ca. 1550 fulgte paa de mindre, fulgte store gennem- arbejdede og ofte figurrige Komposi- tioner, hvis Klarhed og Anskuelighed ik- ke fremmedes ved Anvendelsen af de mange Farver med deres Tilbøjelighed til at flyde ud i hverandre. De farverige Renaissance-Ovne holdt sig derfor forholdsvis kort. Man vendte tilbage til de grønne Ovne, idet man dog stræbte at forbedre deres Farves Renhed ved en Undermaling med hvid Begitning. Foruden denne grønne anvendtes, som allerede oven- for bemærket, en brunsort samt en sort Graphit, som man bl. a. møder i nogle berømte Pragtovne fra 1621 af Melchior Lolt og Adam Vogt i Raadhuset i Augsburg. Almindelige blev i det 17de Aarhundred Ovne med ornamentale Kakler i fladt Relief. De danner Overgangen til det 18de Aarhundreds hvide, tinglaserede Kakler. Selv med disse bevarede den sydtyske Ovn som Regel sin plastiske Karakter, idet den i Mod- sætning til den nordtyske og skandinaviske overvejende var prydet med pressede eller modellerede Relieffer, ofte med Tilføjelse af Forgyldning. — Det hænder endnu, at smukke tyske Renaissance-Ovne kommer paa Markedet. Ved Auktionen 1911 over Samlingen Anton Hess i München