Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■
Fig. 4. Vase i geometrisk Stil. Athen.
-■-r
Figurer, snart blot med Ornamenter, Mæander, Zigzaglinjer, Hagekors,
Rudringer, Hjul, Firblade, Rosetter osv. er de horizontale Baand fyldte,
i hvilke Vasen ufravigelig er delt ved Hjælp af Bundter af flere elle»
færre Linjer. Skønt Menneskeskikkelser og Dyr er malede som Silhu-
etter, er Stilen dog overvejende teg-
nende og lineær. Efter Stedet, hvor
disse Vaser er fundne i de fleste og
betydeligste Exemplarer, DI PYLON,
Dobbelporten ved Pottemagerkvarte-
ret udenfor Athen, kaldes Stilen og-
saa Dipylon-Stilen. I de største og
omhyggeligste Stykker, der kan være
indtil 1 Meter i Diameter, er paa den
antydede Maade hele Overfladen
smykket med Mennesker og Dyr, der
er sammenstillede til storslaaede Kom-
positioner. Man ser her Bisættelses-
scener, Søslag, Krigsscener, Vædde-
løb, — alt profileret og geometriseret
og derigennem mere eller mindre for-
vandlet til Ornament.
Man regner den geometriske Stils
Herredømme fra ca. 1100—600 f. Chr.
Fra det 7de Aarhundred — nogle
Steder ogsaa tidligere, andre Steder
optage ægyptiske, fønikiske og assy-
lidt senere — begynder den at
riske Indflydelser i sig, og af denne Proces, som navnlig gik for sig i
de gammeljoniske Byer paa Lilleasiens Vestkyst og paa .Øerne mellem
denne og det græske Kontinent, fremgik den Stil, man under ét benæv-
ner den orientaliserende, skønt den artede sig forskelligt paa de forskel-
lige Steder, hvor den blomstrede, og af hvilke nogle af de vigtigste var
Cypern, Rhodos, Samos, Milet, Melos, Aiolis og Kyrene. Hvad der be-
tegner denne Stil (Fig. 5) er Anvendelsen af en Række Ornamenter og
Dyreformer af forskellig orientalsk Oprindelse og et dermed følgende
friskere Forhold til det levende Liv, end man møder i den geometriske
Stil. Motiverne fra denne forsvinder ikke fuldstændig, men træder i
Baggrunden for at give Plads for silhuetterede Dyre- eller Menneske-
skikkelser, i hvilke Silhuetten dog ikke er strengere gennemført end, at
den i Dyrefremstillingerne f. Ex. jævnlig kun omfatter Ryggen eller
Bugen, medens Resten er tegnet i Kontur. Den realistiske Tilbøjelighed
i Stilen ytrer sig dels i Gengivelsen af det levende Livs Bevægelse, dels i