Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

■ Fig. 4. Vase i geometrisk Stil. Athen. -■-r Figurer, snart blot med Ornamenter, Mæander, Zigzaglinjer, Hagekors, Rudringer, Hjul, Firblade, Rosetter osv. er de horizontale Baand fyldte, i hvilke Vasen ufravigelig er delt ved Hjælp af Bundter af flere elle» færre Linjer. Skønt Menneskeskikkelser og Dyr er malede som Silhu- etter, er Stilen dog overvejende teg- nende og lineær. Efter Stedet, hvor disse Vaser er fundne i de fleste og betydeligste Exemplarer, DI PYLON, Dobbelporten ved Pottemagerkvarte- ret udenfor Athen, kaldes Stilen og- saa Dipylon-Stilen. I de største og omhyggeligste Stykker, der kan være indtil 1 Meter i Diameter, er paa den antydede Maade hele Overfladen smykket med Mennesker og Dyr, der er sammenstillede til storslaaede Kom- positioner. Man ser her Bisættelses- scener, Søslag, Krigsscener, Vædde- løb, — alt profileret og geometriseret og derigennem mere eller mindre for- vandlet til Ornament. Man regner den geometriske Stils Herredømme fra ca. 1100—600 f. Chr. Fra det 7de Aarhundred — nogle Steder ogsaa tidligere, andre Steder optage ægyptiske, fønikiske og assy- lidt senere — begynder den at riske Indflydelser i sig, og af denne Proces, som navnlig gik for sig i de gammeljoniske Byer paa Lilleasiens Vestkyst og paa .Øerne mellem denne og det græske Kontinent, fremgik den Stil, man under ét benæv- ner den orientaliserende, skønt den artede sig forskelligt paa de forskel- lige Steder, hvor den blomstrede, og af hvilke nogle af de vigtigste var Cypern, Rhodos, Samos, Milet, Melos, Aiolis og Kyrene. Hvad der be- tegner denne Stil (Fig. 5) er Anvendelsen af en Række Ornamenter og Dyreformer af forskellig orientalsk Oprindelse og et dermed følgende friskere Forhold til det levende Liv, end man møder i den geometriske Stil. Motiverne fra denne forsvinder ikke fuldstændig, men træder i Baggrunden for at give Plads for silhuetterede Dyre- eller Menneske- skikkelser, i hvilke Silhuetten dog ikke er strengere gennemført end, at den i Dyrefremstillingerne f. Ex. jævnlig kun omfatter Ryggen eller Bugen, medens Resten er tegnet i Kontur. Den realistiske Tilbøjelighed i Stilen ytrer sig dels i Gengivelsen af det levende Livs Bevægelse, dels i