ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
■ Fig. 4. Vase i geometrisk Stil. Athen. -■-r Figurer, snart blot med Ornamenter, Mæander, Zigzaglinjer, Hagekors, Rudringer, Hjul, Firblade, Rosetter osv. er de horizontale Baand fyldte, i hvilke Vasen ufravigelig er delt ved Hjælp af Bundter af flere elle» færre Linjer. Skønt Menneskeskikkelser og Dyr er malede som Silhu- etter, er Stilen dog overvejende teg- nende og lineær. Efter Stedet, hvor disse Vaser er fundne i de fleste og betydeligste Exemplarer, DI PYLON, Dobbelporten ved Pottemagerkvarte- ret udenfor Athen, kaldes Stilen og- saa Dipylon-Stilen. I de største og omhyggeligste Stykker, der kan være indtil 1 Meter i Diameter, er paa den antydede Maade hele Overfladen smykket med Mennesker og Dyr, der er sammenstillede til storslaaede Kom- positioner. Man ser her Bisættelses- scener, Søslag, Krigsscener, Vædde- løb, — alt profileret og geometriseret og derigennem mere eller mindre for- vandlet til Ornament. Man regner den geometriske Stils Herredømme fra ca. 1100—600 f. Chr. Fra det 7de Aarhundred — nogle Steder ogsaa tidligere, andre Steder optage ægyptiske, fønikiske og assy- lidt senere — begynder den at riske Indflydelser i sig, og af denne Proces, som navnlig gik for sig i de gammeljoniske Byer paa Lilleasiens Vestkyst og paa .Øerne mellem denne og det græske Kontinent, fremgik den Stil, man under ét benæv- ner den orientaliserende, skønt den artede sig forskelligt paa de forskel- lige Steder, hvor den blomstrede, og af hvilke nogle af de vigtigste var Cypern, Rhodos, Samos, Milet, Melos, Aiolis og Kyrene. Hvad der be- tegner denne Stil (Fig. 5) er Anvendelsen af en Række Ornamenter og Dyreformer af forskellig orientalsk Oprindelse og et dermed følgende friskere Forhold til det levende Liv, end man møder i den geometriske Stil. Motiverne fra denne forsvinder ikke fuldstændig, men træder i Baggrunden for at give Plads for silhuetterede Dyre- eller Menneske- skikkelser, i hvilke Silhuetten dog ikke er strengere gennemført end, at den i Dyrefremstillingerne f. Ex. jævnlig kun omfatter Ryggen eller Bugen, medens Resten er tegnet i Kontur. Den realistiske Tilbøjelighed i Stilen ytrer sig dels i Gengivelsen af det levende Livs Bevægelse, dels i