Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 251. Fliser. Holland, 16de Aarh.s Slutning. Kunstindustrimuseet i Kristiania. Antal Fliser (Fig. 251), der ganske vist ogsaa er italienske i Tekniken, men hvis hyppige Forekomst i Holland og i det hele taget i Norden gør det sandsynligt, at de trods alt er af nederlandsk Oprindelse. Tre af den Slags Fliser findes i Kristiania Kunstindustrimuseum; flere i Nordi- ska Museet i Stockholm. De skriver sig, som andre af Art- en, fra de sidste Tiaar af det 16de Aarhundred og maa til- ligemed de beslægtede Fade og Fad-Fragmenter (adskillige i Amsterdam, et Par i Kölns Kunstgewerbemuseum, et i Dansk Folkemuseum, tre i Hamborg, deriblandt et Fad med Urbino-Grotesker paa Kanten og en Taarnruin i Bunden, Fig. 252) indtil videre betragtes som den hollandske Fayences egentlige og eneste »Incunabler«, hvis man da ikke vil se saadanne ogsaa i Delft’s Frembringelser fra hele den første Halvdel af det 17de Aarhundred, under hvilken Byens Fayencer kun langsomt antog deres Form. Efter Lucasgildets Stiftelse 1611 kunde Lauget foreløbig ikke rose sig af nogen stærk Tilgang. Kun 10 Fayencemestre blev der optaget i Lauget i den lange Tid mellem 1610 og 1640, og deraf var ved sidstnævnte Aar kun 6 eller 8 i Virksomhed. Alt i alt havde indtil det Tidspunkt 15 været indskrevne, og deraf havde en ikke lille Brøkdel senere for- ladt Byen, hvilket maaske for- klares deraf, at en større Del af dens Pottemagere lige fra Hermann Pietersz, som var fra Haarlem, var hjemmehørende andet Steds og formodentlig fik deres Forhaabninger skuf- fede i Delft Fig. 252. Fail med Grotesker i Urbinos Stil. Hol- n ■ land, 16de Aarh.s Slutning. Museet i Hamborg. Med nogen absolut Sikker- hed kan ingen Delfter-Fayencer fra den Tid paavises. Men Sandsynlig- heden taler for, at nogle af Havard første Gang publicerede og senere oftere omhandlede Stykker i belgisk Privateje tilligemed nogle andre Stykker i disses Stil tilhører denne »Delfts 1ste Periode«. De er alle