Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
Fig. 270. Louwys Fictoorsz: Poly-
kromt malet Thedaase. Delft, ca.
1700. Kunstindustrimus. i Kbhvn.
wercker« med en »Kwaart«,
havde, efter at den, paa Forhaand let
brændt, var bleven dyppet i Tinglasur. De
Farver, hvormed der maledes, efter at
Tegningen først var optrukken med en
Blanding af Kobalt og Jærnoxyd eller
blot med en uren blaa (den saakaldte
»trek«), var Metaloxyder med et glasagtigt
Flydemiddel. Vigtigst var næst den blaa
en grøn, der var en Blanding af Kobalt og
gult (Antimonoxyd), samt en rød, som var
gjort af det fineste revne Bolus; i langt
mindre Omfang anvendtes den antimon-
gule ublandet og en Violet af Manganoxyd.
Naar disse Farver var bragte paa Plads,
Maleriet fuldført, blev den malede Side af
Genstanden pudret af den saakaldte »Vloer-
der var et fint Pulver af farveløs Blyglasur;
i en 2den Brand smeltede nu paa én Gang Tinglasuren, Metaloxyd-
farverne og Blyglasuren sammen til en Enhed, og af denne 2den Brand,
som var en Højilds-Brand, der udelukkede Anvendelsen af Guld, gik
Tingen færdig ud. Om hele Fremstillingen af Delfts Fayence er vi vel-
underrettede af en gammel Forfatter, Gerril Paape, der i Fabrikationens
ellevte Time (1794) skrev en Bog med oplysende Illustrationer: De
Plateelbacker of Del/lsch aardewerckmaker. Interessant er ikke mindst
Fig. 271. A. Reygens: Polykromt malet
Vaaben-Tallerken. Delft, 17de Aarh.s
2. Halvdel. Saml. Michelet, Kristiania.
hans Meddelelser om »Vloerwercker«en
og »Kwaart«en. Paa lignende Maade
som Marzacotto’en i den italienske
Majolika tjente i Delfts Fayence
»Kwaart«en til at give Farverne for-
øget Glans. Da den udekorerede Side
af Fayencen som Regel ikke fik dette
Overtræk, er den gærne mindre blank,
end den dekorerede. En Ejendomme-
lighed for den udekorerede Side kan
nævnes i denne Sammenhæng: det er
dens naalestiklignende Smaahuller i
Glasuren. De gælder, naar Talen er
om Delfter-Fayence, for et Ægtheds-
tegn. I den senere Tid har dog Falsk-
nerne lært at efterligne dem. — Med den her beskrevne Teknik og dens
Treklang af blaat, rødt og grønt kunde kun Tegningen i de østasiati-