Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

257 mange af Fastlandets Fabriker omkring 1800 saa sig tvungne til at fremstille for at modarbejde Konkurrencen fra England. Ved den i var Péterinck død, hans Virksomhed overgaaet til hans Svigersøn, Bettignies, under hvem Fabriken hurtigt gik sit fuldstændige 1 or a c Fig. 311. Stengods fra Andenne, ca. 1800. Udstillingen i Liège, 1905. Møde. Paa simpelt dekorerede Pottemaal m. m. kan man fin e e- tegnelsen Fabrique de Bettignies à Tournay 1806. I LIÈGE fik Johan Theodor af Bayerns Kansler, Baron de 7 u ow i 1752 et Privilegium for 30 Aar paa en Fayencefabrik, som dog kun synes at have existeret til 1767, eftersom et lignende Privilegium ved den i blev meddelt et Par Kompagnoner ved Navn Lefébure og Gavron. , > disses Forhandlinger med de stedlige Myndigheder faar man den i uinteressante Oplysning, at der i Tournai, Lille, Brüssel samt i hol an °g tyske Fabriker ikke lavedes Fayencer af Lér, som var lagret i mm re end fem Aar. Fra 1767—69 fabrikerede Lefébure, som imidlertid hav c skilt sig af med Gavron, ikke mindre end 150,000 Stykker Fayence (hvoraf ikke et eneste hidtil har kunnet paavises med Sikkerhe ■ destomindre maatte han gentagne Gange have Subvention s 0 afstaa Fabriken til J. Boussemaert fra Lille, Søn af en derværen e e- kendt Fayencemager af dette Navn. Denne havde mere He » °g fortjente det i Betragtning af hans Arbejders gode Kva i e . Fayencer er enten betegnede L. G. (Liège) eller med de samme staver paa hver sin Side af Liège’s Bymærke (en Stenstøt e paa o ' rappetrin), under hvilket undertiden Boussemaerts Navn staar s Saaledes signerede er bl. a. nogle kannellerede Fontæner i ° (Fig. 310). Ogsaa polykrome Blomster i Strassborgs Stil yi e e i Fabriken. Stokkeknapper, Klædningsknapper, Knivskafter og Egnende Smaating synes at have været blandt dens Specia i e er, m °gsaa Have-Skulpturer, som endnu ses eller nylig saas i Liege, or- modes at være hjemmehørende dér.