Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
261
nogen Anvendelse af blaat og gult, er den anden helt livid i en var
Tone. Begge er rent italienske i Karakteren og uden Tvivl bievne ti
paa Indtryk af Robbia’ernes Fayencer. I Nevers dannede Conrade rne
(en tredie Brodér, der hed Augustin, var ogsaa Pottemager) snart e
Dynasti af Fayencemestre.
En Søn af Domenico, Antoine,
fik Titel af faïencier de la
maison dn Roy, og denne Titel
gik 1678 i Arv til Domenico’s
Barnebarn Dominique de Con-
rade, der synes at have været
den sidste faïencier af Slægt-
en. Disse Italienere var dog
ikke de eneste, som i det 17de
Aarhundred var Indehavere
af Fayencefabriker i Nevers.
Allerede saa tidligt som 1632
havde Byen desforuden fire
Fabriker, af hvilke den vig-
tigste tilhørte Pierre Custode.
Fis. 313. Europas Bortførelse. Polykromt malet Fad.
Nevers, 17<le Aarhundred. Louvre.
Ogsaa han grundlagde et Dy- - r n f
nasti af faïenciers, og det er hans Slægt, man har givet Æren or p in
delsen af den saakaldte bleu persan, der betegner Nevers 2den I erioce.
Om nu denne Henførelse er rigtig eller ej, betyder Genren, hvorti er
sigtes, et Brud med den tidligere italieniserende Retning, og dette ru
er det naturligt at tilskrive en af de første franske Fabriker i Byen,
ganske vist var den persiske Dekorationsstil med dens Blomster og
Fugle ikke Italienerne ubekendt. Men i fransk Oversættelse ev e
noget andet, end den havde været bl. a. i Venedig, idet den in gi i
koloristiske Virkninger, der nok saa meget som de ornamenta c o ive
blev bestemmende for Artens Fysiognomi. Indenfor Arten gives
tre Grupper. I den første, største og mest berømte (Fig. 316) er mgene
dyppede i en rig blaa Glasur og Dekorationen udføi t paa denne
hvid Farve, som undertiden er retoucheret med gult. I en ai
Gruppe er Stykket dyppet i en gul Glasur og Dekoiationen ma c p
denne med hvidt og blaat saaledes, at den blaa ligger ovenpaa en rr
(for ikke at blive grøn ved direkte Berøring med den gule).
Gruppe er Stykket dyppet i almindelig hvid Tinglasui og De or
udført paa denne enten polykromt eller i blaat, sjældneie i gi øn
tre Grupper existerer den 2den praktisk talt ikke paa Mar e ,
kendes kun ganske faa Stykker, som henhører til den (saale es i