ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
261 nogen Anvendelse af blaat og gult, er den anden helt livid i en var Tone. Begge er rent italienske i Karakteren og uden Tvivl bievne ti paa Indtryk af Robbia’ernes Fayencer. I Nevers dannede Conrade rne (en tredie Brodér, der hed Augustin, var ogsaa Pottemager) snart e Dynasti af Fayencemestre. En Søn af Domenico, Antoine, fik Titel af faïencier de la maison dn Roy, og denne Titel gik 1678 i Arv til Domenico’s Barnebarn Dominique de Con- rade, der synes at have været den sidste faïencier af Slægt- en. Disse Italienere var dog ikke de eneste, som i det 17de Aarhundred var Indehavere af Fayencefabriker i Nevers. Allerede saa tidligt som 1632 havde Byen desforuden fire Fabriker, af hvilke den vig- tigste tilhørte Pierre Custode. Fis. 313. Europas Bortførelse. Polykromt malet Fad. Nevers, 17<le Aarhundred. Louvre. Ogsaa han grundlagde et Dy- - r n f nasti af faïenciers, og det er hans Slægt, man har givet Æren or p in delsen af den saakaldte bleu persan, der betegner Nevers 2den I erioce. Om nu denne Henførelse er rigtig eller ej, betyder Genren, hvorti er sigtes, et Brud med den tidligere italieniserende Retning, og dette ru er det naturligt at tilskrive en af de første franske Fabriker i Byen, ganske vist var den persiske Dekorationsstil med dens Blomster og Fugle ikke Italienerne ubekendt. Men i fransk Oversættelse ev e noget andet, end den havde været bl. a. i Venedig, idet den in gi i koloristiske Virkninger, der nok saa meget som de ornamenta c o ive blev bestemmende for Artens Fysiognomi. Indenfor Arten gives tre Grupper. I den første, største og mest berømte (Fig. 316) er mgene dyppede i en rig blaa Glasur og Dekorationen udføi t paa denne hvid Farve, som undertiden er retoucheret med gult. I en ai Gruppe er Stykket dyppet i en gul Glasur og Dekoiationen ma c p denne med hvidt og blaat saaledes, at den blaa ligger ovenpaa en rr (for ikke at blive grøn ved direkte Berøring med den gule). Gruppe er Stykket dyppet i almindelig hvid Tinglasui og De or udført paa denne enten polykromt eller i blaat, sjældneie i gi øn tre Grupper existerer den 2den praktisk talt ikke paa Mar e , kendes kun ganske faa Stykker, som henhører til den (saale es i