ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
263 hele paa mange Maader i Nevers’ Fayencer og ikke mindst paa den, at Billeder af Samtidens Liv i Lighed med de hollandske begynder at brede sig paa Flasker og Vaser, saaledes som det bl. a. kan ses af det her gen- givne Stykke (Fig. 319) fra Sèvres, der er betegnet Calliat pinx — 1/31. Fraregnet den »persiske Genre«, i hvilken i hvert Fald den koloristiske Virk- ning var en Opfindelse af Nevers, havde Byens Fabrik- er i deres Blomstringstid saa- ledes snarere deres Styrke i at imitere end i at skabe. Foruden de allerede nævnte Forbilleder kopieredes i Ne- vers Rouens og Moustiers’ blaamalede Fayencer, Rou- ens endog med stort Held. Først i deres Forfaldstid bliv- er Nevers’ Fayencer udpræ- get franske som Følge af deres Meddelsomhed om de For- hold, hvorfra de kom. De hvor man i ] brogetmalet Fayence, der maaske en Fig. 315. Ruin i et Landskab. Malet i maai oB Mangan. Nevers, 17de Aarh. Cluny-Museet. a uc 1S.UXU. kom aabenbart fra en meget katholsk By, Nischer paa Gadehjørnerne brugte de Helgenstatuetter a i Gane har været af malerisk ■*~’x '-'g WllldlC-L 1 Cl J Vil W, V.VA o Virkning paa deres oprindelige Pladser, men som ti altloi p ur ; til at kunne taale at ses paa nærmere Hold. Ogsaa Vievandskar med Billeder af Saint Eloy (Smeddenes Helgen), Saint Honore (Bagernes), Saint Nicolas (Sømændenes) eller Saint Antoine (I ottemagernes i det 18de Aarhundred en Specialitet for Nevers. ail( re ® Byens Fayencer viser, at de kom fra et smaaborgerligt i ieu bestemte for et saadant, idet de optræder med Data og °g Hentydninger til intime Begivenheder i Familjerne. e Kunsten traadte Anskuelsesbilleder efter folkelige Kobbersti e snit, saaledes som man bl. a. kan se det paa et Pai saladiersi e J Fremstillinger af det berømte arbre d’amour, indtil ogsaa isse i forsvandt og gav Plads for endnu folkeligere og tarve igere tioner af Tegnsprog og Indskrifter. Hvad Champfleury har kaldt la faïence parlante skriver sig ikke mindst fra Nevers. ^ust Centrerne for Revolutionens faïences patriotiques, (I-i.tJ- ■ - ' "I nu saa eftertragtede Kander, Tønder, Fontæner og navn ig med bondsk malede Billeder af Frihedens Træ, Bastillen osv., e sage